Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/218

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Helleland hei-red. 21 1 strømper (spød) dels paa markederne i Stavanger, dels til opkjøbere fra Østlandet I vinter-tiden deltager tildels ogsaa mændene i strik- ningsarbeidet. Bygden har for tiden (l888) ingen handelsmand. Hei-redet gjennemskjæres af den vestlandske hovedvei, som kommer ind fra Heskestad ved Hel1eren og lidt nedenfor kirken deler sig i to grene, hvoraf den nedre fører om Egersund over Jæderen, den øvre til Bjerkreim. Den største del af denne vei er oparbeidet for ca. 50 aar siden (jfr. res. 23 april 1839); tidligere kom veien nordenom Teksevandet og førte fra kirken over Tengesdal til Gjer- mestad uden at berøre Egersund, hvortil der kun førte en maadelig ridevei. Veien til Bjerkreim, den saakaldte gamle postvei, er om- lagt som chaussée i 1865–66. Længden fra Heskestad til Egersund herreds grænse er 15,6 km. og fra veidelet til grænsen af Bjerkreim 3,e km., tilsammen l9,2 km. Blandt bygdeveiene. hvis samlede længde er 25 km., merkes den i 1847 oparbeidede vei over Hetlandsheien, der forbinder herredet med hovedveien fra Heskestad til Sogndal. Af rideveie haves kun 4 a å km. Skydsstation paa Svaalestad og postaabneri, oprettet i 1867, paa Hogstad. Af offentlige indretninger merkes Helleland hov edkirke, en tømret langkirke med taarn, der er indviet 1832, eies af kommu- nen og ligger paa prestegaardens grund, ca. 100 m. fra husene. Den har ingen formue, men oppebærer kr. 41,s-Z aarlig i landskyld. - I henseende til skolevæsen er herredet delt i 1O kredse med 4 lærere og skolehuse paa Bruland eller Store Hogstad, Hæstad„ Hetland samt klokkergaarden Skjerpe under prestegaarden. 6 kredse har omgangsskole. Skolevæsenet eier halvpa1–ten af jomfru Reiners legat paa kr. l300 (jfr. side 207). – – I herredet findes en privat brandforsikringsforening, hvis plan er approberet 27 febr. l861„ og hvis samlede forsikringssum for huse ved udgangen af 1885 var kr. 181,68O. De kommunale udgifter var i gjenne1nsnit for aarene 1884–86 kr. 5672, hvoraf kr. 2336 til fattigvæsenet og kr. 2265 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr. 4502. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 5477, hvoraf kr. 4382 paa indtægt efter forholdet kr. 9W66 pr. 10O skat- bare kr. Kommunens gjæld var S. a. kr. 282O, medens skatteyderneS samlede formue blev anslaaet til kr. 475,210. Antallet af fattig- understøtte(le hovedpersoner var i middeltal for 1876–84 aarlig 46, svarende til 35 pro mille af folketallet i 1875. H erredsstyrelsen bestaar af 3 for-mænd og 9 repræsentanter.. Sammen med Bjerkreim anneks havde herredet i l882 167 ogi l885 215 Stemmeberettigede Ældre inddeling. Helleland sogn har altid udgjort et eget her- red. Før 1851 grundede dette sig paa formandskabslovens § 1, sidste- punktum. Efterat den nuværende tinglagsordning var fastsat ved res. 12 nov. 1850, fik herredet ved res. 13 okt. 1851 tilladelse til fremdeles at have sit eget formandskab. Forinden den nævnte resolution af 1850 hørte herredet (sognet), bortseet fra 5 gaarde i det sydvestlige hjørne. hvilke l4’