Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/217

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


210 XL Stavanger amt. 2 heste, 14 kjør og 80 faar, er af embedsgaardskommissionen fore- slaaet reduceret ved Salg af 2 pladse og endel af hovédbruget, som- derefter vil faa et areal af 113 ha., hvoraf l6 ha. indmark, og føde- 3 heste., l0 storfæ og nogle sauer. Af klokkergaarden Skjerpe, der er fraskilt prestegaarden, betales en aarlig afgift. Blandt herredets øvrige gaarde kan merkes Birkeland, 12,4s, Strømstad, 12,2–1, Hovland,11,4s, Hogstad, store, II,93, Berge, ]2,s1, Terland, ]3,89ɔ Øigrei (alm. Skr. Øgreid), 16,46, tidligere udlagt til embeds- gaard for sorenskriveren i Dalene, Øen, 17.es, 0rrestad, 28,l8–Y Hæstad, 32,s-1, Hetland, nedre, 16,6s, og øvre, 19,4o (hvoraf den- tidligere Hetland skibrede havde navn), Høiland, 14,4s, og Røid- laud, 23,4B,. samtlige beliggende dels i det vel befolkede strøg efter hoveddalen ovenfor kirken, dels paa den ovennævnte Hetlandshei, hvortil endvidere kommer Drange, 12,l7, Mygedal, I2„81, Lome- land, l4,2s, og Sleveland, l5,27, de tvende sidste ved elven nedimod grænsen af Egersund herred. Den eneste næringsvei af nogen betydning er jordbruget, der dog som regel neppe er kommen saa langt frem som i nabo- herredet Bjerkreim. Navnlig spiller den naturlige eng i Helleland en forholdsvis langt større rolle. Da der imidlertid lægges mere Vegt paa kornproduktion, kan herredet, omend ude af stand til helt at brødføde sig af egen avl, dog nøie sig med et mindre tilskud end annekssognet. Sædarterne er de sedvanlige, rug er saagodtsom ukjendt. Fædriften er for en stor del anlagt paa opdræt, og Salget af levende kvæg, navnlig faar, er formentlig af større vigtighed end Salget af meieriprodukter. Derfor er ogsaa vinterfod1–ingen ofte knap.. I den allersidste tid er et meieri kommen i gang paa gaarden Røid- land. Hjemmehavnene er ialmindelighed gode og antages ogsaa paa de fleste steder at være nogenlunde tilstrækkelige for besætningerne,. af hvilke desuagtet en stor del, navnlig faar, sendes paa sommerbeite til Bjerkreim eller fjeldbygderne i Lister og Mandals amt. Om ud- sæd og kreaturhold i l87ó findes oplysning side 42 og 46. – Sko- ven, hvis areal er 7:2O ha.„ bestaar af birk, sparsomt opblandet med eg, rogn, ask og asp; den har i de sidste 6–S aa1–, efterat gjede- holdet blev aflagt, paa sine steder (o1nend neppe idethele) været i fremgang, og navnlig i det midtre parti af dalen er lierne nu tæt løvdækkede. Lidt favneved sælges til Egersund, men i bygden selv bruges som brændsel næsten overalt torv, som paa de fleste gaarde findes til nødtø1–ft, i enkelte strøg f. eks. paa Hetlandsheien endog i stor mængde – Paa nogle gaarde drives lidt frugtavl, men for- øvrigt er l1avevæsenet uden betydning. I de mange smaavande fore- gaar lidt fisk eri efter ørret, rør og aal. Laksen gaar i Hellelandselven op til gaarden Sleveland paa gi-ænsen mod Egersund I16l’l’8d, og her drives om høsten lidt 1iske, dog mindre end forhen. Industrielle anlæg findes ikke. Af haandverksprodukter sælges endel ljaaer til andre distrikter. Den kvindelige husflid stod, forsaavidt angaar tilvirkning af gjenstande til Salg-, i gamle dage høiere end nu; dog afhændes endnu ikke ubetydeligt af sti-ikkede trøier og