2 I 2 XL Stavanger amt. laa under Bjerkreim skibrede. til Hetland skibrede, som tillige omfattede Heskestad samt 8 gaarde af Sogndal herred. Fornlevninger. Gravhauger omtales paa prestegaarden, Øvre Hetland, Tveide og Øigrei (paa det sidste sted 4 store hauger i udmar- ken)– Kun meget faa oldsagfund vides at være fremkomne, deraf intet fra stenalderen. Paa Svaalestad er i jorden (ikke i grav) fundet 3 svære sammenheftede betalingsringe af guld, fra den ældre jernalder. af Vegt tilsammen 79 gr. (univ. saml.). Fra Orrestad indkom i 1867 til univer- sitetets oldsagsamling en stor helle med runeskrift. som længe havde ligget i et fjøsgulv der paa gaarden, sandsynligvis en gi-avsten fra kriste- lig “tid. Indskriften er saa medtagen af slid. at det ikke hidtil har været muligt at læse den med sikkerhed. Egersund heri-ed [2O7,å-Z km2,:3850 indb.] strækker sig med en længde af omtrent 22 km. og en bredde af 10 a 11 km. langs kysten mellem Sogndal herred i Sø og 0gne l1erred i NV og be- grænses mod NØ af Heskestad, Helleland og Bjerkreim. Af arealet bestaar 23,41 km2 af øer i havet, blandt hvilke den betydelige Egerø (20,ss km2) og den mindre Midbrødø (1,2s km9), resten smaal1o1mer og skjær Inden herredets omraade ligger Egersund ladested, der sammen med her-redet udgjør Egersund prestegjælds ll0V8(lSOgll, hvil- ket igjen med Ogne anneks danner Egersund lensmandsdistrikt og tinglag under Dalenes sorenskriveri. Om l1erredets navn se side 96. Hei-redet danner et sterkt kuperet landskab,f oversaaet med nøgne, klu1npformede bjergknauser og gjennemskaaret af en mængde uregelmæssige, som oftest af vande eller myrer opfyldte smaadale Fjeldtoppene er i regelen temmelig bratte. men af ringe høide; næv- nes kan M0ngsfjeld eller Kvikfje1d i grænsen mod Sogndal, Beringsfjeld i S og Nakkaasen i N for Egersund, Varberg ved Helvig, Moifjeld i grænsen mod Ogne samt endelig Kompas- fjeld (108 m.) paa Egerøen, herredets eneste maalte høide. – Af herredets vasdrag merkes Hellelands- eller Egersundselven (i gammel tid, som det synes, kaldet Eik), som kommer ind med sydlig retning fra Helleland i to grene. af hvilke den østlige har den største vandmasse og danner et par mindre vande, hvoriblandt Øigreivand (0,5–Z km2). medens den vestlige udenfor flomtiderne næsten ganske forsvinder mellem elveleiets klippeblokke; begge grene forener sig lidt ovenfor Slettebøvandet (0,å-Z km2), som elven igjen forlader med to arme, der omslutter den saakaldte Hafsø og begge falder ud i den lille Egersundsvaag. Længde inden lærredet ca. 8 km. Lidt vestenfor denne elv kommer Tengselven stille og bred ned fra Bjerkreim, gaar gjennem Fotlandsvandet (1,1o km2)„ faar derpaa et stridere løb, danner ved gaarden Tengs et større fossefald og løber ud i Egersundet. Heri-edetS sydøstlige del gjen- nemstrømmes af Sv aaelven (1S’váfa), som løber ud af det paa græn- sen mod Helleland liggende N odlands vand (2W76 km2) og gaar i
