Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/216

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


I–Iel1eland hei-red. . 209 eneste maalte. Endvidere kan merkes det i grænsen mod Heskestad liggende Stokkefjeld, hvis lodrette stup mod Gyadalen under navn af Gyaakslen er et let kjendeligt sømerke, samt Varaasen og Urknuden; ingen af disse naar dog op over 60O m. høide. Z– Herredets vigtigste vasdrag kommer under navn af G ydalselven eller Storaaen ind fra det i grænsen mod Heskestad liggende, af steile fjeldvægge indesluttede Gyavand (0,–ro km2) og gjennemstrø1n- mer herredet i sydvestlig retning efter hele dets længde; 6 km. nedenfor nævnte vand modtages tilløb fra det ligeledes paa grænsen .mod Heskestad liggende Teksevand (2,e9 km’), hvorefter den sam- lede elv bugter sig stille og bred gjennem He1lelandsdalens flade bund, indtil den ved gaarden Nese deler sig i to arme, der begge kort efter træder ind i Egersund hei-red. Elvens længde inden herredet„ regnet efter den vestligste af disse arme, er 25 km. SVaaelven, hvis største del tilhører Ege1–sund hen-red, opstaar af flere bække, der har sine kilder i trakten om Urknuden i He1leland og forener sig i det paa grænsen mod Egersund liggende Nodlandsvand (2,–se km’). Endelig maa nævnes, at Tengselven (Bjerkreimsaaen) paa en strækning af et par km. i l1erredets sydvestlige snip danner grænsen mod Egersund. Alle større vande ligger paa grænsen mod naboherrederne og tilhører kun for en del Helleland; foruden de allerede nævnte kan merkes Heigrevandet (2,ss km2) og Grøs- fje1dvandet (1,24 k1n2), begge i grænsen mod Heskestad. Heri-eders samlede areal af ferskvande er 9,1v km2. – Naar undtages det nord- østlige hjørne, hvor grundfjeldet danner det faste underlag, er berg- arten overalt gabbro. Drivværdige metalanvisninger findes ikke. Det dyrkbare jordsmon., der fornemmelig findes i selve hovedda1en, bestaar af en sandblandet muldjord„ der hviler paa aur og tildels er te1nmelig skarp, tildels af god beskafl’enhed. Paa heigaardene er jorden i regelen mere tung og ofte myrlændt. – Folke1nængden vari1801: 918; 1825: ]060; 1845: 1314; l865: ]364 og 1875: 1287, hvilket sidste tal giver henimod 9 indb. pr. km2. Nedgangen i det sidste tiaar skriver sig fra udvandringen, som i dette l1erred har været sterkere end i de fleste andre dele af amtet. Den tætteste bebyggelse findes langs elven, fra kirken en halv mils vei opover dalen; ogsaa paa den saakaldte Hetlandshei (over mod Grøsfjeldvandet) er der adskillige gaarde, ellers ligger de temmelig spredt. Herredets matriku1 omfatter 55 gaarde (matr.–no.) med en samlet skyld af mk. 487,1o (urevid. dlr. 353. ». 5), og de enkelte brug er omtrentlig af den for amtet gjennemsnitlige størrelse. Skyld- dalerens middelpris er for det hele tinglag (inkl. Bjerkreim) efter de i 1852–-80 stedfundne Salg beregnet til kr. 1818. Udskiftning har saagodtsom overalt fundet sted; kun paa nogle faa gaarde findes endnu fællesskab i udmark. Hei-redets største gaard i et brug er prestegaa1–den Helle- 1and, som har en skyld af mk. 17„2s og ganske god, skjønt temme- lig skarp jord. Gaarden, paa hvilken for tiden (uberegnet 3 hus- mandspladse) avles omtr. l3O l1l. korn og ]80 hl. poteter og fødes Norges land og folk. XI. 14