Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/215

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


208 XL Stavanger amt. hvoraf kr. 7745 paa indtægt efter forholdet kr. 7,–so pr. l00 skat- bare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 7388, medens skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr. l,006,600. Antallet af fattig- understøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876–84 aarlig 67, svarende til 32 pro mi1le af folketallet i l875. H‘erredsstyrelsen tæller 4 formænd og 12 repræsentanter. Antallet af Stemmeberettigede er alene opgivet for det samlede prestegjæld, se under Helleland herred. Ældre inddeling. Bjerkreim har altid været eget heri-ed. hvil- ket indtil res. 13 okt. 1851 grundede sig paa formandskabslovens § 1– sidste punktum. I judiciel henseende dannede nemlig herredet tidligere en egen skibrede (ogsaa i middelalderen kaldet Rjarkreims skr.). hvortil desuden henlaa 5 gaarde af Helleland og 3 gaarde af Egersund herred (sogn) samt I gaard (Øvre Maudal) af Fossan l1erred (sogn) i Ryfylke Det nuværende Helleland og Bjerkreim tinglag oprettedes ved res. 12 nov. 185O. Fornl evninger. Gravhauger kjendes paa Tengesdal. Bjerkreim Gjeidreim, Svele. Vigesaa og Hovland i Ørsdal. Paa Bjerkreim skal der være 13 hauger, paa Gjeidreim 7, hvoraf 1 meget stor, og paa Hovland 12–13. – Fra Stenalderen har man kun et enkelt oldsagfund. men fra jernalderen temmelig mange. Paa Vinningland er fundet en guldbrakteat fra den ældre jernalder (Stav. mus.), og fra Bjerkreim og Abeland er kommet 2 større gravfund fra samme tid. begge gør-te i store, af sten byggede gravkamre, der indeholdt ubrændte lig (ogsaa i Stav. mus.). Af de sidstnævnte fund indeholdt det fra Bjerkreim et ualmindelig stort antal lerkar (mindst 10), hvoraf et af hidtil ikke andensteds truffet form, dan- net som en fugl (afb. i Aarsberetn. 1882 fig. 20). x I–lelleland hei-red [143,26 km2, 1305 indb.], der i middel- alderen skreves Helliland og nu udtales Helland (Heddlann), o1ngives af Bjerkreim i V og N, Heskestad i Ø samt Egersund landdistrikt i S og er blandt de mindre i fogderiet, idet dets længde fra N0–SV kun udgjør ca. 17 km. og dets største bredde l3 km. Det danner hovedsognet i Hel1eland prestegjæld med Bjerkreim l1erred som annekssogn. Disse to herreder udgjør ligeledes et tinglag, Helleland og Bjerkreim, under Dalenes sorenskriveri, hvorimod hvert af dem er eget lensmandsdistrikt. Herredets nordlige del tilhører det fjeldplateau, som i retning fra NØ mod SV og med aftag-ende høide stryger ned mellem Ørs- dalen i N og Gyadalen med dens fortsættelse Hellelandsda1en i S. Søndenfor dette dalføre breder sig en lavere fjeldmasse, hvis forsænk- ninger har en mindre bestemt udpræget retning, og henimod grænsen af Egersund antager terrainet efterhaanden mere og mere den for Dalenes heistrækninger eiendommelige karakter: isolerede heipai-tier eller smaatoppe, adskilte ved et virvar af trange, oftest af vande eller myrer udfyldte dalstrøg. Af fjeldhøiderne er Fannafjeld (6O0 m.) paa nordgrænsen, mellem Gyavandet og Ørsdalsvandet, det