Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/213

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


206 XL Stavanger amt. følgende: Tengesda1 (þenxadalr. oprindelig vistnok þenxardalr), søndre, l3,se, og nordre, 14,sv, Vinningland, 12,–:s, Abeland, 10,–:4, Fjermedal, 10,–u og Bjerkreim, 26,26, samtlige i Tengs- dalen søndenfor kirken, nordenfor hvilken ligger Gjeidreim (Gei- tarheimr), 2l,–:a, og Ho1men, 13,o-1; Vasbø, 12,s2, Eig, 12,14, Hovland, 1l,s9, og Bjordal, ]4,16, alle i Ørsdalen; Vigesaa, 2O,11, Vigesdal, 16,99, Svele (i Svilum), lille, 12,a2, og store, 22,sa, inærheden af Svelevandet, i sydvestlig retning af hvilket ligger Sletteb-ø, 10,9o, Laksesvele, 2I,96, 0gnedal (alm. Skr. Augendal), 14,4e, Kløgtveid (udtales Kløitfød), 13,26, Eigeland (paa Heien), 19,9o, og Hetland, 17.1o. I herredets nordlige del er Bue, I0,16, Nedrebø, 12„–1–1., Birkeland, store, 19,vv, Skjæve- land, 22,2o, Hegelstad, 17,22, Asseim, 14,v2, Ivesdal, 27,e1, Malmeim (alm, Skr. Malmin), 12,14, Ven (gammel form vistnok Vin, alm. Skr. Veen), 16,96, og Maudal, 11,4s, hvilke sidstnævnte gaarde ligger i den saakaldte Øvrebygd. “ “ Som indlandsbygd er hei-redet henvist til jordbruget, der, baade hvad agerbrug og fædrift angaar-, i den senere tid synes at have gjort bedre fremskridt end i de sydligere nabobygder. Hvert aar foregaar en ikke saa ubetydelig nybryduing, de gamle smaa agerlapper afløses efterhaanden af større og regelmæssige agerfelter, sædskifte og græsfresaaning har fundet indpas, og indkjeb af kunstig gjødning, navnlig benmel til poteter, er bleven hyppigere. I det store og hele har dog sognet aldrig kunnet bredføde sig, og i den senere tid, da man er begyndt at fodre kreatu1–erne rigeligere, maa der kjøbes mere korn end før. Fædriften giver derimod et betydeligt overskud. Herredet har gode havnegange, baade hjemme og tilfjelds, og underholder en forholdsvis stor besætning af kreaturer, som ogsaa gjennemgaaende fodres og stelles ganske godt. Der sælges en hel del levende kvæg, navnlig faar, ligesom ogsaa smør udgjør en sær- deles vigtig salgsartikel; mange gaardbrugere kan have 5–6O0 kg. om aaret tilsalgs. Angaaende udsæd og kreaturhold henvises for- øvrigt til side 42 og 46. Ved de paa det sidste sted opgivne tal er dog at bemerke, at gjedeholdet i de senere aar er bleven betyde- lig indskrænket – Næst efter Lund er Bjerkreim det herred, som i det sydlige fogder-i har mest af skov. Dens area1 er 3865 ha., hovedsagelig birk og eg, hvoraf adskillige gaarde, navnlig i herredets sydøstlige del, har saavidt, at de kan sælge endel ved, næver og bark. Ogsaa furuskov findes, dog kun paa faa gaarde, navnlig Malmeim, af nogen betydenhed og idethele ganske utilstrækkelig for behovet. 0verdreven hugst har sat skoven tilbage, men i de sidste aar skal der dog paa flere steder, paa grund af gjedeholdets ind- skrænkning, spores merkbar fremgang med løvskoven. Som brændsel bruges mest torv, i sk“ovdistrikterne dog ogsaa ved. Torvmyrerne er tildels gode og overfledige, tildels baade mindre gode og util- strækkelige. –- J agt og fiskeri er af liden betydning; dog’ sælges endel harer, aarfugl og ryper. Industrielle anlæg findes ikke, men vel et stort antal kverne ligesom ogsaa et par benmøller, da