Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/212

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Bjerkreim herred. 20å er 33 km.. Samler gjennem sine talrige, tildels betydelige tilløb saa- godtsom hele herredets vandmasse. De vigtigste af dens bie1ve er: a) Maudalsaaen., der kommer ind fra Fossan i sydvestlig retning og maaske burde betragtes som vasdragets kildeelv; efterat have dannet Maudalsvandet (l,4o km9, 298 m. o. h.). gaar den i en række af høie fossefald ud i Birkelandsvandet; b) Barbuaaen. der løber para1lelt med Maudalsaaen gjennem Austrumdalen og danner Austrumdalsvandet (2„oa km2, 314 m. o. h.), ved ud1øhet af hvilket den bøier tvert af mod NV for at falde i Bjerkreimsaaen ved Malmeim; c) 0slands- eller Moiaaen har sine kilder i N for Synesvarden i Time og løber mod Ø ind i Bjerkreim, hvor den gjennemstrømmer Røislandsvandet (0„71 km2) og falder i Svelevandet; d) Ørsdals elven (Storelven). Bjerkreimsaaens vig- tigste tilløb, har sit udspring paa fjeldet over mod Siredalen og løber med flade bredder, som den i flom oversVømmer, i sydvestlig retning gjennem Ørsdalen; den forøges betydelig ved den fra Fos- sau kommende J enseaa, hvorefter den danner det ]6 km. lange og indtil 2 km. brede„ af stei1e fjeldsider indesluttede Ørsdals- vand (11,sv km2, 66 m. o. h.), som gjennem den korte, men vand- rige Holmaa har udløb i hovedvasdraget. Storelvens længde er 34 km. Herredets sydvestligste del har afløb til 0gneelven, som har sit udspring i 0gnevandet nordenfor 0gndalsnibba og løber i sydlig retning para1lel med Tengselven ind i Ogne med en længde inden Bjerkreim af 13 km. Heri-edet har et betydeligt antal vande, af hvilke de vigtigste ovenfor er næVnte; det hele af ferskvand dæk- kede areal er 54,s4 km9. – Bergar ten hører i herredets midtre og større del til grundfjeldets formation; i det sydvestlige parti danner derimod gabbroen og i det nordøstlige graniten det faste fjeld. Den dyrkbare mark er ikke af synderlig stor udstrækning og findes navnlig omkring Svelevandet og i Tengsdalen. Jordbunden er fordetmeste skarp sand- og grusjord; tildels forekommer ogsaa myr. Langs dalsiderne findes noget skov. og fjeldplateauet frembyder gode græs- gange. Den hjemmehørende folkemængde var i 1801: 1282; 1825: 1651; 1845: 1860; 1865: I991 og 1875: 2029, hvilket sidste tal overhovedet neppe giver 3 indbyggere paa hver km9. Her-redet er saaledes det svagest befolkede i fogderiet. Den tætteste grænd fin- des i l1oveddalen, omtrent fra kirken af og et stykke sydover langs elven, hvor der er taalelig godt bebygget; ellers ligger gaardene i regelen meget spredt. – Efter matrikulen har distriktet ialt 80 gaarde (matr.–no.) med en samlet matrikulskyld af mk. 752,81 (urevid. dlr. 446. 4. 3). De enkelte brug er gjennemsnitlig større end i de øvrige til Dalene hørende herreder. Middelprisen pr. skylddaler„ beregnet efter de i det samlede Helleland og Bjerkreim tinglag i ]852–80 stedfundne salg, er kr. 1818. Fællesskab i hjemmark findes endnu paa nogle fjeldgaarde; ellers er hjemmarke11 i regelen tilfredsstillende udskiftet. Herredets største gaarde (med en skyld af over lO mk.) er