Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/211

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


204 XL Stavanger amt. Herredets længde fra NØ til SV er omtrent 45 km.. medens breddeu varierer mellem 10 og 20 km. Det er annekssogn under Helle1and hovedsogn, sammen med hvilket det udgjør Helleland og Bjerkrei1n tinglag under Dalenes sorenskriveri. Derimod er det eget lensmands- distrikt. Ligesom Bjerkreim er det største af fogderiets herreder, saaledes er det ogsaa det høiest liggende. Ved Bjerkreimsaaens betydelige dalføre, der gjennemstryger hele herredet efter dets midte omtrent fra N mod S, er dets fjeldmasse imidlertid delt i to partier. der har en temmelig forskjellig orografisk karakter. Det østlige parti be- staar af et stort fZjeldplateau, der ved tre indbyrdes parallele, dybe, trange og tildels af langstrakte vande udfyldte dalfører, Maudalen, Austrumdalen (aln1. Skr. Østreimdalen) og Ørsdalen, er delt i flere smalere rygge, der med stor regelmæssighed stryger i retning fra NØ mod SV for i V at afsluttes- mod Bjerkreimsaaens da1. Ovenpaa p1ateauet, som er forholdsvis fiadt og sænker sig mod V, ha-iver sig igjen flere punkter til en ikke ubetydelig høide, saaledes Venjekula (922 m.) nordenfor Maudalen i grænsen mod Fossan; mellem Maudalen og Austrumdalen Svartevasknuden (96O m.), antagelig hei-redets høieste fjeld, Ti-oldkirken og Kisteknatten, mellem Austrumdalen og Ørsdalen Rambjørknuden (824 m.) samt endelig søndenfor Ørsdalen Sigleknuden, Bessevasknuden og Hegeski eller Store Skikula (882 m.) paa Gyafjeld, de to sidste i grænsen mod Heskestad. Paa flere af disse fjelde kan det i kolde sommere hænde, at sneen bliver overliggende i klipperevnerne. Vestenfor Bjerkreimsaaens dalføre, der i den sydlige del har navn af Tengsdale n, antager landskabet den for hele det vestlige Da- lene eiendommelige heikarakter. Ogsaa dette parti er sterkt gjennem- skaaret af dale, men disse stryger uden regelmæssighed i de mest forskjellige retninger, og de dem adskillende fjelde bestaar af iso1erede, med rullestene oversaaede l1eistrækninger, som uden nogensteds at naa nogen større høide sænker sig mod V for at danne overgangen til Jæde- rens sletteland. Blandt fjeldtoppene kan her merkes Ogndals- eller Solbjørnib ha (458 m.), et steilt fjeld i N for Bjerkreim kirke, kjendt som sømerke under navn af »SukkertoppenC; endvidere B jørndals- nibba i grænsen mod 0gne, Sulken i grænsen mod Time og længst mod N Vaadlandsnuden (800 m.) paa skillet mellem Bjerkreim, Gjesdal og Fossan. – Herredets hovedvasdrag er B jerkreims- aaen, der kommer fra Venjevandene i grænsen mod Fossan og løber isydlig retning gjennem Birkelandsvandet eller Storevandet (5,o6 km2, 198 m. o. h.) og Hofreistvandet (3,u km2) tilSvele- vandet (.l,34 km’, 73 m. o. h.); nedenfor dette forøges elvens vandmasse betydelig ved optagelse af Ørsdalselven, hvorefter:den under navn af Tengse1veu fortsætter i sydlig retning med en bredde af optil 5O m., indtil den falder i Fotlandsvandet, hvor den gaar ind i Egersund heri-ed. Denne elv, hvis længde“ inden hei-redet M