Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/202

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Sogndal herred. 1 9 å seende hørte herredet indtil res. 12 novbr. 1850 til Sognda1skibrede, med undtagelse af 7 gaarde i dets nordvestlige hjørne, der laa under Hetland skibrede. Skibreden har udentvil havt samme Omfang allerede i middel- alderen, sandsynligvis ogsaa samme navn (Söknardals eh-apreiða), sk“ønt dette ikke forekommer i de bevarede dokumenter fra den tid ’?). Endelig mer- kes, at ved res. 12 decbr. 1868 blev dele af de i herredets vestlige ud- kant liggende gaarde Birkeland og Gyland saavel i geistlig som verdslig henseende benlagte fra SogndaI til Egersund. Fornlevninger og historiske notitser. Gravhauger i større antal kjendes fra prestegaarden. Dragland og Eigeland. Paa Haneberg staar en større bautasten; en anden paa Eigeland er for længere tid siden indlagt i en bygning To merkelige runestene fra den ældre jernalder, altsaa blandt de ældste i landet. er fundne i sognet (begge nu i univ. saml-). Den ene, der en tid var anbragt som bænk i prestegaardens have, men oprindelig skal være kommen fra Bø. er en over 2 m. høi bautasten. paa hvis ene bredside i en linje ovenfra nedad er ristet en indskrift, som af professor Bugge er læst HRAWDASHLAIWA d. e. Hravdas gravsted (navnet er noget utydeligt). Den anden sten er fra Aarstad, hvor den omtrent l856 skal være funden i en af gravkammerets vægge i en haug. som det synes med indskriften vendende ind mod kammeret. I haugen fandtes forresten en lerurne med brændte ben og endel »sabler« og økser af jern Samt glasperler. Indskriften staar paa den ene bredside i 3 hori- sontale linjer. de to under hinanden høiere oppe og den tredje for sig langs nedre kant. Den er endnu ikke med sikkerhed tydet. men tilhører utvilsomt den ældre jernalder. Disse to stene er begge afbildede hos Stephens. Old northern rumZc monuments. II. s. 847 (den fra Bø) og I. S. 258 (den fra Aarstad). Endelig findes ogsaa paa gaarden Aalgaard en omtrent 2 m. høi bautasten, som langs den ene smalside har en runeskrift fra kristelig tid, hvoraf slutningen er –reiste denne sten«; det forud- gaaende navns læsning er usikker. Endel oldsagfund haves, hvoraf de fleste dog er af mindre betydning Det merkeligste tilhører stenalderen, en smuk og sjelden. firearmet kølle af klebersten, funden tæt ved elven paa Skaraas under prestegaarden (afb. i Aarsberetn. fra foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring 1875 fig. 2 og i Norske oIdsager fi . 42 . – g Gdarden Berrjo(l er bekjendt fra roman-sagaen om 0rvar-0dd, som i sagaen siges at være født og opvokset her. Paa gaarden skal efter en ældre beretning have været en eller to runestene, men disse har i senere tid forgjæves været efter-søgte og har maaske heller ikke nogen- sinde været her. Nogle punkter paa dette herreds kyst nævnes under feiden mellem Birkebeiner og Bag er i 1206 og 1207. Begivenheden i det førstnævnte aar er omtalt side 96. I 1207 kom det her til et sammenstød mellem en bagle1–flaade under Arnbjørn Jonssøn og Birkebeinemes forpostskuder. ved hvilken leilighed elven Sokn samt Haadyr omtales. Lund herred [292,s9 km=’,;.1464 indb.] er det sydøstligste i amtet og har en udstrækning fra N til S af 35 km. med en bredde, som i dets nordlige del er 14 km., men som efterhaanden aftager mod S. Herredet, der intetsteds naar frem til havet, omgives af Sogndal og Heskestad i V, af Siredalen i N og af Bakke samt Nes U Navnet er forøvrigt dannet af hovedelvens.gamle navn –Sol-n, et elvenavn, som fore- kommer 0gsaa paa adskillige andre steder n landct. ’ 13C