Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/200

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Sogndal herred. 1 9 3 længere oppe i dalen. – Paa de fleste gaarde findes lidt løvskov, ialt 186.8 ha., men idethele ikke tilstrækkeligt til at afgive den for- nødne brændeved, og ladestedets nærhed og den deraf følgende lette adgang til Salg gjør, at der hugges mere, end den kan taale. Hoved- brændslet er ellers torv, hvoraf herredet endnu har, hvad det behøver-; navnlig paa indre Mydland findes en mængde torvmyr.– Naaleskov mangler ganske, og bygningstømmer og bord kjøbes fra Østlandet. Derimod sælges lidt egebark. – Fiskeri er en vigtig næring for kystbefo1kningen og anføres i 1881–85 at have givet et aarlig-t bruttoudbytte af henimod kr. 100,000. Hovedfisket foregaar efter makrel og drives, fornemmelig fra Sogndalstranden og Aaen Sire af ca. 80 skjøiter med en aarlig fangst af 7 a 800,000 stkr. Eta- blissementer for makre11ens ned1æg-ning i is findes paa flere steder-. Af l1ummer fanges aar om andet ca. 25,000 stkr. Laksefiske foregaar dels udenfor kysten med kilenot, dels og fornemmelig i den nedre del af Sogndalselven, hvor flere gaarde, saasom Kje1land, prestegaarden, Fidje og Haneberg, har en ikke ubetydelig indtægt deraf, og hvor det saakaldte Laugens laksefiske er særskilt skyldsat til ma. 2.,2s. Det samlede udbytte af laksefangsten, som i de sidste aar er gaaet merkbart frem, opgives i den officielle statistik for 1884 og 1885 til kr. 4200, men heri er elvefisket vistnok ialfald kun delvis medregnet. Tidligere deltog befolkningen i vaarsildfisket„ baade i søndre og nor- dre distrikt. Ferskvandsfisket har, bortseet fra laksefisket, ingen betydning, skjønt de fleste vande skal være rige paa ørret og aal. I det saakaldte 0stravigtjern, en merkelig, af bratte fjeldsider inde- sluttet og fra havet næsten afstængt pol, beliggende lidt vestenfor Rægefjord, har Stavanger østerskompagni siden 1878 anlæg for ud- klækning af østersyngel. – Anden sønæring end fiskeri drives ikke i synderlig udstrækning, og antallet af personer, som søger fortjeneste ved hyre, er aftaget, efterat makrelfangsten kom op. Ved udg-angen af 1885 var 13 mindre fartøier, tilsammen af 132 tons drægtighed, hjemmehørende i herredet. –- Distriktet er rigt paa metalanvisninger, og navnlig forekommer der i og omkring det saakaldte Blaafjeld, 8 a 10 km. i NØ for ladestedet, mægtige an- visninger af titanjernsten. Om den bergverksdrift, som her fandt sted i løbet af seksti- og syttiaarene, er oplysninger meddelte side 63–64. – Blandt andre næringer maa det nævnes, at der i det sidste aar ved gaarden Kjelland straks ovenfor Sogndalstranden er oprettet et uldspinderi med anlæg for spinding, vævning, stamp- ning og fa.rvning. Andre fabriker findes ikke. Husfliden er ikke stor og afgiver neppe noget nævneværdigt til salg. Paa flere gaarde drives nogen frugtavl, ligesom sanseu for havedyrkniug er i stigende. Bygden har for tiden (l887) 3 landhandlere. En i 1861 aabnet hovedvei fra Eide i Heskestad til Sogn- dalstrandeu og Rægefjord forbinder ladestedet med den vestlandske hovedvei. Længde ialt 22,v km., hvoraf 17,6 km. inden herredet. Af bygdeveie haves 13 km. og af offentlige rideveie omtrent 60 km. Blandt de sidste kan merkes rideveien fra gaarden Volden over Norges land og folk. XL l3