Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/199

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


192 XL Stavanger amt. stedfundne Salg beregnet til kr. 1524. Jordfællesskab (teigeblanding) er endnu overordentlig udbredt, og det er ikke sjeldent, at et brug paa 2 å 3 mk. kan have sin indmark udstykket i 20–30, ja lige op til 50–60 forskjellige smaalapper. Udskiftningsarbeidet har dog i den senere tid havt en raskere fremgang i dette herred end noget andet sted i fogderiet. Alene i temaaret 1881–85 er der udskiftet 65 brug med en skyld af omtrent 74 daler. Af herredets gaarde kan merkes Sogndal prestegaard, hvi“s oprindelige navn var Eik, med en ret smuk beliggenhed i den flade, veldyrkede dalbund tæt ved Sogndalselven. Gaarden har en skyld af mk. 20,9v, men er delt i flere brug, hvoraf prestens har mk. l],ss, ca. 135 maal indmark, temmelig skarp jord, hvorpaa avles omtrent 9O hl. korn og l1O hl. poteter samt fedes 2 heste, 10 storfæ og l2 faar. Til bruget hører 2 pIadse, lidt levskov, ganske veksterlig, men ikke tilstrækkelig samt laksefiske i elven, hvilket i de sidste aar har givet et udbytte af 20O å 30O kg. –- I nærheden af prestegaarden ligger Aamot, I5,31. Haneberg, 20,o4, Aarstad (Ormsstaðir), 20,o2, Hauge. 15,–1o, Kirkebø (alm. blot kaldet Bø), 34,14, Freiland, 17,51, Linland, l7,ss og Rosseland store, ]2,81; lidt længere syd Lauvaas nedre, 1O,s2, og Todhammer, 10,s2, og nordenfor, længer oppe ved elven, Ørs- land (alm. Skr. Ørritsland), 11,91. Fremdeles kan nævnes Myd- land (oprindelig ytre, 15,6r, og indre, 22,så, samt Mysse nedre, 12,s-1, i den nordøstlige, og Ymmerstein, I2,o4, Nesvaag, I2,21, Gyland, 1O,4o, Rægeland øvre, l5,9s, Urdal, 14,1s, Bar- stad østre, 28,s2, og vestre, l5,94, Evje indre, 1O,91, og Eia (opr. Eiðar), 16,so, i den vestlige og nordvestlige del af herredet. Befolkningens hovednæring er agerbrug og f æ drif t. Ager- bruget staar dog idethele endnu adskillig tilbage, vistnok for en stor del paa grund af det udbredte jordfællesskab. Kunstig gjedning bruges næsten ikke, veksling mellem ager og eng er lidet kjendt og anvendelsen af l1aandkraft ved jordens bearbeidning almindelig; selv gjedselen bæres tildels ud paa mennesker-yggen. I hovedbygden nede ved kirken, hvor de største plogbare vidder tindes, er dog forholdet betydelig bedre end ellers i herredet. Af havre og poteter kan der sælges endel til ladestedet, men til gjengjæld kjøbes mere (der op- gives 3 a 400 hl.) af rug. Poteterne dyrkes tildels i senge. Heller ikke fædriften, som er jordbrugets hovedgren, staar paa noget synderlig høit trin, men da Sogndalskvæget er meget søgt som en god melke- race, drives der sterkt paa opaling af ungkvæg, som til gode prisen- sælges til fæhandlere fra Jæderen (antagelig l00 å 150 stkr. aarlig). Ogsaa af faar sælges et stort antal, endvidere adskilligt’ smer og tildels skind. Havnegangene er ganske gode, især for ungkreaturerne, og idethele nogenlunde tilstrækkelige for storfæet, men en stor del af faarene sendes til sommerbeite paa fjeldvidderne i Siredalen. Om herredets samlede udsæd og kreaturhold i ]875 se tabellerne side 42 og 46. Et meieri er i den sidste tid kommen igang paa gaar- den Hauge, og et nyt agtes is den nærmeste fremtid anlagt noget