Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/198

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


t “ Sogndal hei-red. 19 1 redets nordvestlige l1j6I’I1B, gaar mod SØ gjennem Barstadvandet (I.äɔ kmZ) og driver ved gaarden Linland flere kvernbrug, hvor en stor del af herredets befolkning formaler sit korn; en tredje elv dan- ner afløb for 0rrestadvandet (0,9l km2) og en fjerde for Myd- landsvandet (0,s9 kmY), begge i den nordøstlige del af herredet. Efter foreningen af disse vasdrag har Sogndalselven en ikke ube- tydelig vandmasse. der efter et kort løb falder i havet forbi Sogn- dalstranden. Den allerstørste del af herredets areal, ca. 17O km2; hører til denne elvs nedbørsdistrikt. I herredets sydlig-ste del løber nogle smaabække til Sireaaen, der skjærer sig et trangt udløb fra Lundevandet til havet, dannende paa en strækning af 6 k1n. græn- sen mod Lister og Mandals amt. Foruden de ovenfor nævnte vande findes et stort antal mindre; det hele af ferskvand dækkede areal er 17,n km9. – De dyrkbare arealer er i regelen af ringe udstrækning og jordbunden dels sandig, dels dyb muld eller 1nyrjord. Omkring Sogudalselvens nedre løb„ hvor terrainet er aabent og fladt, er jorden temmelig skarp og fuld af kampesten. – Kysten er nøgen og steil. saagodtsom uden skjærgaard og kun med faa indskjæringer af havet. I Sireaaens munding er der god havn, men indseilingen er van- skelig paa grund af den sterke udgaaende strøm. Her har dog dannet sig et lidet strandsted. Aaen Sire, hovedsagelig beboet af fiskere. Lidt længere mod V stikker Jøsin gf jorden (oprindeligt navn vist- nok 2lfiósundafjðrdr d. e. Smalsundfjorden) og endnu- længere vest Rægef jord (Rekuvík, af Reka, som maa være det gamle navn paa den her udløbende, forbi Rægedal gaaende elv) 2 a 3 km. ind, begge med flere ankerpladse. Ogsaa i N ordf j ord og Vaagen e findes gode havne; derimod er bugten ved Sogndalst1–anden mindre sikker (jfr. S. 92–93). Udenfor disse steder er det kun paa faa punkter og under gunstige veirforholde muligt at lande. Mellem Aaen Sire og Jøsingfjorden ligger nogle smaaholmer og skjær, blandt hvilke Fog- stenene (Foksteinar) er de mest bekjendte Søndenfor disse har Sireaaen dannet en stor banke i havet. den for sin fiskerigdom bekjendte Siregrund,– der har 8–17 favne vand og strækker sig paa begge sider af elvens munding-, dog især mod V ligeindtil udfor Sogndalstranden. Den hjemmehørende folkemængde var i 180l: 1§352; 1825: 2276; 1845: 2773; 1865: .2895 og 1875: 2984, hvilket sidste tal giver omtrent 1O mennesker paa hver kvadratkilometer. Befolk- ningstætheden er saaledes noget over den for amtet gjennemsnitlige, men tilveksten har i den senere tid været svag-. Bedst bebygget er strøget om.kring ladestedet og kirken samt de nærmeste dele af de her sammenstødende dalfører: forøvrigt ligger bosteder-ne spredt dels i smaadalene, dels paa heiene. Kysten er derimod paa grund af sin steilhed lidet skikket til bebyggelse. – Herredets matrikul omfatter 108 gaarde (matr.–no.), skyldsatte til mk. 79V,s9 (urevideret dlr. 583. ». I4). Eiendommene er sterkt udstykkede og brugenes gjen- nemsnitlige matriku1skyld mindre end i de fleste andre af amtets herreder. Midde1prisen pr. Skylddaler er efter de i aarene l852–80