Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/20

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


l K i Naturlig beskaffenbed- 13 høifjeldsnatur, at den reisende skulde tro sig hensat paa de høie vid- der, hvis ikke her og der lidt egekrat i en lun fjeldsprække eller et kirsebærtræ foran en eller anden afsidesliggende plads mindede om, at havet dog hverken er saa fjernt eller ligger saa dybt under. Forøvrigt har de forskjellige dele af det her omhandlede parti af amtet tildels en noget ulige karakter I det nordøstlige, høiere liggende hjørne – østenfor det dalføre, som fra Egersund gaar mod NNØ gjennem Bjerkreim henimod Høgsfjoi-dens bund (Bjerkreims- dalen) og nordenfor den gjennem Helleland mod NØ indtrængende Gyadal – løber alle elve mod SV ned til Bjerkreimsaaens vasdrag, dannende i fjeldmassen en række tildels af vande ndfyldte, med længdespalterne i Ryfylkes høiland parallele furer, der fortsættes over amtsgrænsen ind i Siredalen, hvor de hinsides vandskillet har afløb i modsat retning til Sireaaen. Foruden selve Gyadalen kan saaledes merkes den trange Ørsdal, Austrumdalen og Maudalen, alle fire med lang-e, smale, af høie fjelde inde-sluttede vande. Søn- denfor Gyadalen stryger enkelte større dalfører i retning fra N–S, som Rusdalen og Heskestaddalen med dens fortsættelse Sogndals- -elvens dalføre; men ellers er te1–rainet i de ud mod kysten liggende heri-eder Sogndal, Egersund og Ogne gjennemkrydset af et virvar af myrlændte eller af vande opfyldte smaadale, saa at der ikke synes at være nogensomhelst Sammenhæng mellem de graa, nøgne, knudrede og .med en utallighed af stenblokke dækkede fjeldknatter. Det samme gjælder tildels hele det vestlige parti af Dalenes heie; i den nord- lige del, f. eks. iGjesdal og det østlige Heiland, er dog høidedragene mere Sammenhæng-ende, medens man i den nordvestlige udkant, f. eks. iTime, vil finde“brede lavlandstrækninger, der fra Jæderen skjærer sig ind mellem de iso1erede heie. IV. Vestenfor Dalenes heie strækker Jæderens sIettela11d sig som en smal, l1alvmaaneformet bord (Jaðarr ɔ: rand)i en længde fra Tungeneset til Ognebugten af omtrent 55 km. og med en bredde, der paa høiden af Jæderens rev gaar op til 10 a 12 km., men af- tager baade mod N og S. Landskabet, der omfatter hele Haa, Klep og Haaland herreder samt den vestlige del af Ogne, Time, Høiland og Hetland, bestaar af store fla(ler, afvekslende med svagt bølge- formige høidedrag og hist og her med enkelte lidt sterkere opsti- gende rygge, som dog meget hyppig alene er dannede af rullestene og aur. Fast fjeld træder kun undtagelsesvis i dagen. Paa høi- derne og i afhæ1dene ligger gaardene i grupper, dannende med sine dyrkede marker ligesom smaa oaser i de nøgne, ensformige omgivel- ser. Thi de store, lavlændte vidder, som optager den overveiende største del af terrainet, bestaar enten alene af brungraa, tuede, med en mængde stene og klippestykker oversaaede lyng-mai-ker, der i regelen dækker et tykkere eller tyndere lag af brændtorV, eller af bløde, næsten utilgjængelige myrstrækninger, hvor lyngdækket er afløst af myr- og sumpvekster. Fra Gandefjordens bund henimod nordgræn- sen af Haa stikker Jæderens lave fo1–land merkelig af mod de