Haugesund. 1 8 9 skibsafgifter m. v. kr. 546. Udgifterne har i samme tidsrum været: lønninger kr. 792, udførte arbeider kr. 991, renter af laan kr. 151, andre udgifter kr. l14, tilsammen kr. 2048. Dens gjæld opgives ved udgangen af l886 til kr. ð50, medens dens formue blev ansat til kr. 8000. Legater findes ikke. Antallet af de af fattigvæsenet understøttede hoved- personer har i aarene 1876–84W varieret mellem 141 i 1876 som minimum og 208 i l884 som maximu1n. Efter en gjennemsuits- beregning var det aarlige antal i nævnte periode 173, hvilket svarer til 42 pro mille af byens folketal ved udgangen af 1875. Endnu i 1830, da Kraft skrev sin Norges beskrivelse, var Haugesund ikke andet end en ubetydelig udhavn med nogle faa familier og endel til sildesaltning indrettede pakhuse. Da der mod slutningen af tredive- aarene blev tale om et byanlæg i denne del af amtet. var det heller ikke Haugesund men Kopervik. hvorpaa opmerksomheden først var henvendt. Efterat imidlertid den for stortinget i 1839 fremsatte kgl. proposition om oprettelse af et ladested paa sidstnævnte sted ikke havde ledet til noget resultat ( jfr. side 173). nedsatte regjeringen under 10 december s. a. en kommission for at anstille undersøgelse samt derefter afgive betænkning om, hvorvidt enten Kopervik eller et andet sted i nærheden burde bevir- kes meddelt handelsrettighed. Denne kommission afgav i 1841 sin indstilling. hvilken gik ud paa. at Haugesund som det bekvemmeste og fordelagtigste sted. hvor der desuden allerede dengang fandtes 13 familier, l2 vaaningshuse og 47 pakhuse og brygger med rum til saltning af om- trent 40.000 tdr. sild, burde tilstaaes rettighed som ladested- En hermed overensstemmende kgl. proposition blev imidlertid af stortinget i 1842 ikke bifaldt, tildels fordi man endnu var i nogen tvil om, hvorvidt kom- missionen i sin indstilling, som i sin tid ogsaa var gjenstand for en skarp kritik i de offentlige blade, havde truffet det rette va1g. Dette fandt dog hurtigere, end man skulde have ventet, sin stadfæstelse ved stedets used- vanlig hurtige opblomstren, idet det i omegnen paagaaende sildefiske i løbet af faa aar fremkaldte en mangfoldighed af salterier, 1ogisl1use og anden til bedt-iften knyttet rørelse. Allerede i femaaret 1846–50 ud- gjorde mængden af den paa Stedet nedsaltede sild efter en gjennemsnits- beregning 83,326 tdr. aarlig, og et par aar senere (ca. 1852) talte strand- stedet 1O0 familier med ca. 8OO indbyggere. medens der fandtes ikke mindre end 61 vaaningshuse med søh11se. 78 særskilte vaaningshuse og 99 særskilte søhuse samt 107 brygger. Endvidere var 17 for udenrigsk fart og et endnu større antal til fiskeriernes drift og fart inden riget be- stemte fartøier her hjemmehørende. Spørgsmaalet om byanlæg blev derfor snart igjen optaget og ledede til lov af 26 august 1854, ifølge hvil- ken strandstedet fra juni 1855 overgik til ladested, hvorimod byen først ved lov 3 marts 1866 erholdt fulde kjøbstadsrettigheder, efterat det alle- rede ved res. 19 decbr. 1863 var bestemt. at den i henseende til fattig- væsenets bestyrelse skulde betragtes som kjøbstad. I mellemtiden havde man ved et i femaaret 1856–60 udført fortræffe1igt veianlæg gjennem Skaare. Avaldsnes og Skjold herreder til Ølen i Søndhordland. hvorved tillige knyttedes forbindelse med landeveien fra Sandeid til Etne, sørget for at aabne det nye handelssted adgang til det fornødne opland, hvis samfærdsel med byen desuden i det paafølgende femaar yderligere blev fremhjulpet ved et andet offentligt veiarbeide nordover langs en veir- baarde kyststrækning Sletten gjennem Skaare. Sveen og Valestrand sogne forbi Viksefjord og Mølstrevaag til ‘I1iernagel og Tittelsnes.
