Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/190

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Haugesund. Svovlkis. Kobber-skjærsten l881 . 30,llO 57l l882 . 28,49l 558 1883 . 4l,O2l l,095 1884 . 35,380 l.6l8 I885 . 26,905 2,l5l l886 .... 2l,443 l,574 Ogsaa byens importhandel staar i nærmeste forbindelse med sildebedriften. Beliggenheden i fiskedistriktet og lige i leden for de sydligere eller østligere boende, der søgte til de nordre fiskesteder, fremkaldte under vaarsildperioden ganske naturlig en betydelig om- sætning med alle til fiskebedriften henhørende redskabe1–og fornøden- heder, saasom fiskegarn og fiskegarnstraad, taugverk, oljeklæder, kork„ stav, tøndebaand, salt, Waarer, seildug og andre skibsartikler samt navnlig proviant. Medens fiskerne tidligere pleiede –saa fuldstændig som- muligt at udruste sig hjemmefra’, blev det fra sekstiaarenes begyndelse, særlig blandt »østlændingerne«, men ogsaa tildels i de nærmere fjorddistrikter, skik at forsyne sig med sine fornødenheder i Haugesund, hvor alt fiskeudrustningen vedkommende, paa grund.af konkurrencen og den betydelige Omsætning-, stillede sig bil1igere end paa de forskjellige hjemsteder. Af den iiskesøgende almue, der aar- ligaars ansloges til omkring 30,000 mand, besøgtes “byen derfor i vinterens løb af de ïleste, og en stor del opholdt sig der i længere tid. I disse forhold kunde vistnok vaarsiIdfiskets ophør ikke undlade at frembringe væsentlig forandring, og i de par første aar var ikke alene Omsætning-en kjendelig mindre. men det viste sig-ogsaa„ at den almindelige tillid, som før havde gjort det saa let for den begyndende kjøbmand at faa varet-, i betydelig grad va: bleven svækket. Blandt smaahandlerne, hvis antal, skjønt tidligere i sig selv ikke stort, ikke desto mindre siges regelmæssig at have været sterkere, end forholdene egentlig tilstedede, nødtes ogsaa flere til at slutte, og der indtraadte en gjennemgaaende forsigtighed i alle kreditforhold, medens “de nød- vendige afviklinger dog skede med lempe. Imidlertid blev denne stagnation blot af kort varighed. Forsyningen af byens og omegnens voksende handelsflaade og navnlig de betydelige udrustninger til Nordlands og senere tillige til Islands-fisket fremkaldte en skibshandel, der for en stor del erstat-tede omsætningerne under vaarsildfisket. Især blev brød- og provianthandelen betydelig, idet fiskerne i regelen provianterer paa stedet for 5–6 maaneder. Dertil kom ogsaa, at denne handel viste sig sikrere og foraarsagede en mindre boggjæld. Først da Islandsfisket og de derunder skede forlis fra 1884 af havde paaført kjøbstadens indvaanere betydelige tab, indtraadte der ogsaa en sterk formindskelse i byhandelen„ og navnlig forringede indskrænk- ningen af fiskeekspeditionerne i høi grad afsæt-ning-en af proviant og andre skibsfornødenheder. Aaret 1885 bragte derfor en flerhed af konkurser, og realisationen af boernes varebeholdninger faldt meget trykkende for de øvrige l1andelsmænd. Den tarvelighed og regel- mæssighed, som altid har været raadende i det daglige liv paa stedet,