182 l XL Stavanger amt. ’ dens he1hed. i nogen grad afbødedes ved, at de fleste fartøier var assurerede i stedets egne, gjensidige foreninger, fremkaldte i forbin- delse med selve spekulationernes næsten helt igjennem feilslagne udfald store økonomiske vanskeligheder-, der yderligere skjærpedes ved den værdiforringelse, som de mange til Islands-trafiken særlig anskaffede„ kostbare, men nu hensigten ikke længere tjenende fartøier nødven- digvis maatte undergaa. I de par sidste aar har interessen for denne bedrift været ringe. I I885 afsendtes 63 fartøier med 37 notlag og i 1886 23 fartøier med 8 notlag, hvilke hjembragte hen- holdsvis 812Q og 150O tdr. I byens handelsvirksomhed indtager selvfølgelig ekspo1–ten af sild den første plads, og naar denne trafik ikke blot ikke led noget varigt knæk ved vaarsildfiskets ophør omkring 1870, men tvert- imod netop i det sidste tiaar har udviklet sig til et større Omfang end nogensinde tidligere, ligger forklaringsgrunden dertil i, hvad der nys er anført. sit første handelsaar (1855) udførte Haugesund allerede 3l,O20 tdr. sild„ hvilket nu hurtig steg til 71,37O tdr. i gjennemsnit for aarene 1856–6O, 92,886 tdr. i 186I–65 og 97,055 tdr. i 1866–7O. I det følgende femaar gik udførse1en ned til gjen- nemsnitlig 60,946 tdr. eller 70,054 hl.. men forøgedes i 1876–8O atter til l08,223 bl. og har i de sidste aar udgjort: 18s1 l87,l23 l882 1:3s„1å6 1ss:3 1o4,sÖs 1s84 159,434 l885 I53,730 g 1886 79,737 Medens stedets o1nsætning af denne vare endnu i l866–7O var adskillig mindre end ha1vparten af Stavangers, har Haugesund siden 1876 stadig overfløiet sidstnævnte by og efter Bergen indtaget pladsen som no. 2 blandt landets sildeudførende stæder. Ligesom Stavanger har byen saagodtsom udelukkende sit marked i Sverige og Østersølandene. Af andre f iskeva1–er udfører Haugesund endel levende hum- mer (I884–86 ifølge den officielle Statistik gjennemsnitlig 7 å 8000 stkr., men det virkelige kvantum har vistnok været adskillig større) samt af og til lidt fersk makrel., tørfisk, klipfisk og tran. Makrel- eksporten er i den seneste tid gaaet meget tilbage Derimod har udskibningen af fersk sild i borsyre til England i de allersidste par aar antaget temmelig betydelige dimensioner; i 1885 afsendtes saa- ledes 157,000 kg. ogi 1886 ikke mindre end 2,180,000 kg. Ogsaa regesild synes nu at skulle blive en artikel af vigtighed. Endnu maa nævnes den anselige eksport, der gjennem dette toldsted foregaar af svovlkis og kobberskjærsten fra det nær- liggende Visnes verk. Denne udførsel, der foregaar med dampskibe direkte fra verket og i de senere aar har sysselsat vel saameget skibsrum som sildeeksporten., udgjorde (angivet i tusinder af kg.):
