Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/188

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Haugesund 1 81 kaldte storsildfiske i Nordland, under hvilket der alleredei 1868 for Haugesunds regning var bleven saltet 18,000 tdr. og i hvert af de to følgende aar 30,000 tdr. Ogsaa det aeldre„ paa eftersomme1–en langs hele vestkysten d1–evne fedsildfiske, hvori Haugesund navnlig fra begyndelsen af sekstiaarene havde deltaget i voksende udstræk- ning, især dog ved sildens opkjøb og tilvirkning, udvikledes nu hur- tig til en betydelig og, som det har vist sig, i det hele sikkert paa- regnelig indtægtskilde for byen. Da det nordlandske storsildfiske først pleiede at slaa til senhøstes indtil ind i januar, ordnede mani regelen ekspeditionerne saaledes, at man begyndte med fra ju1i- og august af at deltage i fedsildfangsten for derpaa ved dennes ophør at begive sig til pladsene for storsildfiskeriet. En fisketur kom føl- gelig til at vare 5–6 maaneder„ hvorved man opnaaede den mest økonomiske udnyttelse af den kostbare udrnst-ning Uagtet Hauge- sund i de første par aar efter vaarsilden“s udebliven havde solgt en større del af sine sildenøter til Nordland, begyndte derfor byens note- brug gjennem nye anskaffelser atter at tiltage, og der var ikke gaaet mange aar hen, inden dens magistrat saa sig istand til at indberette (1876), at »savnet af vaarsilden næsten kunde siges at være glemtc. I l879 gjordes fra Haugesund det første forsøg paa at udvide sildebedriften til Island. idet 7 mindre fartøier med den fornødne udrustning begav sig over ved mideommertid. Ekspeditionen lyk- kedes forsaavidt, at to af fartøierne tilsammen l1jemførte omtr. l7O0 tdr. sild. Den herved vakte opmerksomhed fremkaldteidet følgende aar betydelige udrustningen Fra Haugesund alene afgik 43 skuder, hvoraf 6 gjorde 2 ture. Udbyttet var for denne bys vedkommende 44,000 tdr. og ansaaes at svare god regning. Allerede i’1881 viste det sig imidlertid, at udrustningen af disse kostbare og fjerne eks- peditioner var forbunden med megen risiko. Der afgik i dette aar fra Haugesund til Island l00 skuder med:34 notlag og 870 mands besætning.– Udbyttet var ialt 7],6O0 tdr., men faldt ujevnt; De korteste ture lønnede sig; men for flere ekSpeditioner gik fortjenesten hen i folkehyrer og andre udgifter, ligesom enkelte fartøier vendte tilbage uden last. Ikke desto mindre steg fartøiernes antal i 1882 og 1883 til henholdsvis 109 og 116, af hvilke i det første aar 2, i det andet 5 dampskibe, hvorhos i begge aar l0 fartøier gjorde to ture. 0verhovedet naaede denne spekulation i ]883 sit største om- fang Fartøiernes samlede drægtighed udgjorde i dette aar lO.923 ton, besaetningen 1l5„0 mand, de afsendte tomtønders antal 1I7,000, notebrugenes 58 med 232 nøter og 29O baade. Trods forliset af 4 jagter var det hjembragte udbytte 59,136 tdr. upakket sild. Deri- mod blev det følgende aar (l884) bedriftens skjæbnesvangre vende- punkt.– Der udekspederedes fra Haugesund omtrent 10O fartøier, hvis samlede udbytte imidlertid alene blev 3776 tdr. Dertil ko1n, at en orkan i Øifjord den II september ødelagde 12 skuden-, medens et lignende antal afmastedes og led betydeligt havari. Dette uforud- seede tab, hvis nærmeste følger for udrusterne, men ikke for byeni