Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/187

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

180 XL Stavanger amt. NæI’i11g8Veie. I Haugesunds næringsf’o1–hold indtager sildefisket den centrale st-illing; om dette grupperer sig i mere eller mindre umiddelbar afhængighed stedets handel, skibsfart, haandVerk og øvrige arbeide. Beliggende i hjertet af vaarsildfiskets søndre distrikt havde pladsen i saa henseende allerede som sti-andsted efterhaanden erhver- vet adskillig betydning, og de forhaabninge1–, “man knyttede til dets fremtidige udvikling som by, blev snart over forventning stadfæstede. Da silden er en vare, som i fersk tilstand ikke taaler lang transport, oprettedes paa Stedet en stor mængde større og mindre salterier, dels for indbyggernes egen, dels for fremmed regning. Næsten alle byer og distrikter fra Mandal til Bergen deltog i bedriften, og ved Siden heraf ogsaa adskillige udlændinge (engelskmænd, svensker og hollændere). Dog tilhørte de fleste fremmede salterier Stavanger og Bergen. Omvendt lod Haugesund efter midten af femtiaarene selv salte i det nordre fiskedistrikt ved Kinn. 0mfanget af denne virk- somhed belyses Ved følgende opgaVe1–: I ]856 fandtes der i byen

–;5 indenbys og 75 udenbys saltere, hvilke tal i 1865 var stegne

til henholdsvis 108 og lO7. Det i byen saltede kvantum vaarsild udgjorde efter en gjennemsnitsberegning for de ti aar 1856–65 omtrent 56,000 tdr. aarlig-„ hvoraf ca. 21.,0u0 tdr. for indenbys reg- niug. Derhos saltedes i nordre distrikt af byens forretningsmænd i samme tidsrum omtrent 8,3O0 tdr. aarlig. Det paafølgende femaar, 1866–70, blev imidlertid det sidste i denne vaar-sildperiode. Der saltedes i disse aar dels paa Stedet selv, dels andetsteds for dets regning følgende mængder vaarsild: 1866 88,2Ö6 tdr., l867 45,151 tdr., 1868 lO6,348 tdI“., l869 lOl,271 tdr. og l87O 26,295 tdr. Her udtrykker ta1let for 1868 det største kVantu1n, som byen i den hele periode naaede op til. Dog stod aaret l863 kun med nogle faa hundrede tønder tilbage derfor. Fra 1871 har udbyttet derimod været ligesaa misligt som vekslende, og den saltede mængde vaarsild har blot i et par aar nær-met sig tredjedelen af de større tal i seksti- aarene, medens den som oftest har været endog betydelig lavere. Dertil kommen at kvaliteten hyppig har været daarlig og navnlig den egentlige, egte vaarsild en sjelden forekomst. Under disse Omstændigheder stod det til at vente, at der vilde indtræde en hurtig og voldsom forstyrrelse i den unge kjøbstads næringsforhold og hele tilværelse, og det er af mere end lokal inter- esse at bemerke, hvorledes ikke alene faren for en saadan ka1amitet blev undgaaet, men endog byens fortsatte udvikling fremmet og sikret. Trods den forknyttelse, der natur1igen fra først af greb sindeneä og som forretningsmæssig især gav sig udtryk gjennem prisfald paa de faste eiendomme, navnlig paa søboderne, saa man sig straks om efter udveie, der med saa liden opofrelse som muligt af anskaffede hjælpe- midler og oparbeidet indsigt var skikkede til at erstatte den plud- selige stansning af byens overveiende hovednæringski1de. En saadan udvei tilbød sig da navnlig i en sterkt forøget de1tagelse i rigets øvrige sildefiskerier. Af væsentlig betydning for Stedet blev i saa henseende det fra den senere del af sekstiaarene indtræffende saa-