Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/181

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


l 74 XL Stavanger amt. Byen, hvis grænser er bestemte ved en under I februar 1855 stadfæstet aastedsforretning, har et samlet areal af henimod 9O ha., hvoraf 48 ha. paa fastlandet, 20 ha. paa Riseen, 2O ha. paa Hassel- øen og resten paa de mindre holmer og skjær. Gadereguleringen er paa fastlandet temmelig regelmæssig, idet der langs sundet ligger flere langgader bag hinanden, som i retvinklede hjerner krydses af et større antal opadgaaende korte tvergader. Byen faar derved en langstrakt form. Husene er udelukkende af træ og for en stor del kun paa I etage. Naar undtages søboderne langs havnen. der for- detmeste er gruppevis sammenhængende findes der hyppig mellem husene større eller mindre mellemrum med haver-, hvilket bidrager til at give Stedet et venlig-t udseende. Antallet af byens offentlige gader og veie er 21 med en samlet længde af Ö()85 1n.. hvoraf 1386 m. er forsynet med brolagte fortauge. Deres belysning sker ved 3O olje- lygter. Der findes en aaben plads, som benævnes torv, samt 4 saa- kaldte almindinger, ialt med et samlet fladeindhold af 50 a 6O ar. Desuden er der i byens nordligste del et nyt, men temmelig bety- deligt parkanlæg (noget over 90 ar), der eies og vedligeholdes af sparebanken, men staar til offentlig afbeuyttelse. Længden af de offentlige kaier er l08 m. og af kloakerne 9–lå m. Med den nord- ligste del af fastlandet er Hasseløen forbundet med en vippebro af træ, der byggedes i 187O–72 og kostede ca. kr. 48,000; dens høide tillader fiskebaade med masten oppe at“passere under. Det hele antal af beboede huse var i ]875 379 (hvoraf 373 almindelige vaanings- huse), ved udgangen af l887 antagelig omkring 43O. Det samlede assurancebeløb i den almindelige brandkasse gik ved udgangen af 1886 op til kr. 2,300.l30 mod kr. 2,2å4,ovo i l885, kr. l,801,94O i l880, kr. l,484,520 i 1875, kr. 1,28o,2oo i l87O Og kr. 497,28O i 186O. Stedets havn dannes dels af det ca. 16OO m. lange og 6O– 120 m. brede Smedsund mellem fast1andet i Ø og Risøen og Hassel- øen i V, dels af det 6O a 16O m. brede tverløb mellem de nævnte øer. Ogsaa sundet mellem Hasseløen og den nordenfor liggende Svinholme er ved en kort, i 1875 opført, molo, der beskytter mod sudrag og strømsætning under nordvestlige storme, indrettet til et trygt skibsleie, der navnlig benyttes som oplagshavn. En lignende haves i Risøvaagen paa udsiden af Risøen. Selve Smedsundet, hvis sydlige del danner byens indre skibsløb, var tidligere ved lavvande kun O å 10 fod dybt. men blev i begyndelsen af ottiaarene for det offentlige havuevæsens og kommunens forenede regning opmudret, Saa at det nu kan passeres af skibe, der stikker 16 fod dybt. Paa grund af farvandets kraphed i det ovennævnte tverløb benytter dog de større dampskibe fremdeles helst seilløbet mellem Hasseløen og den udenfor liggende Vibrandsø; enkelte gaar ogsaa i det endnu bredere løb paa vestsiden af denne. Smedsundet kan stundom i kolde vintere krave sig, men isen bliver aldrig hindrende for trafiken.