Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/177

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


17 O XL Stavanger amt. skibsførere. 38 styrmænd og matroser og 60 tjenere. Ifølge magi- stratens fortegnelse over næringsdrive11de var der i 1885 20 handels- borgere og 4 kvinder med handelsbevilling„ i ]875 henholdsvis

33 og 6.

Ved sidste formandskabsvalg (20 decbr. 1886) havde ladestedet 48 Stemmeberettigede borgere. Stedets næringsveie, fiskeri, handel og søfart, befandt sig, saalænge vaarsildfisket slog til, i stadig opkomst. Fortjenesten paa føring af og handel med fersk sild ansloges i sekstiaarene til efter omstændighederne kr. 24 a 72,000 aarlig; arbeidspengene ved til- virkningen samt for arbeide af tønder, føring af tøndestav og Salt og endelig for garn- og notbinding be1îegnedes tilsammen til kr. S a 16„O00 aarlig, hvortil desuden kom handelsavancen ved sildens saltning og salg. Af stor betydning var ogsaa det livlige besøg af 1iskea1muen, som her jevnlig tog station for at oppebie fiskets begyn- delse. Ophøret af denne 1nangesidige bedrift medførte derfor et alvorligt knæk, som byen trods anerkjendelsesværdige bestræbelser for at aabne andre næringskilder neppe kan siges at have forvtindet. Som maalestok for den pludselige nedgang i stedets velstand tjener, at den af ligningskommissionen antagne formue, der ]871 endnu beleb sig til kr. 393,700, aaret efter var sunken til kr. 285,000. samtidig med at den skatbare næring faldt fra kr. 82,7O0 til kr. ð8,400. Ved deltagelse i andre fiskerier. navnlig som fiskere, tilvirkere og udskibere af den nordlandske sild, samt ved lidt fragtfart i forbin- delse med anlæg og drift af et skibsverft, søgte indvaanerne at bringe forholdene til atter at rette sig-. Hertil bidrog ligeledes den nye fortrinlige vei over Karmøen, hvorved ikke alene butik- og bonde- handelen er øget til en omsætning, der 1881 ansloges til kr. 400 ti 500,000, men som ogsaa har bevirket. at udbyttet af de ikke ganske uanseelige 1iskerier paa øens vestside efter torsk, kveite, lange og sei over Kopervik udskibes til Bergen, Stavanger og østlandet. Det samme gjælder distriktets overskud af levende kreaturer (især faar). noget poteter og korn, samt hans og en betragtelig mængde eg. Stedet ansaaes derfor i syttiaa1–ene i det hele taget atter at være gaaet fremad. I 188O antoges formuen at udgjøre kr. 417,800 og den skatbare næring kr. “77,900. Men fiskeriernes og skibsfartens forenede tilbagegang har senere„ som de nedenfor meddelte opgaver visen-, paany formindsket disse tal, hvilket vidner om, at nærings- forholdene siden ophøret af det gamle vaarsildfiske er blevne mere usikre. Imidlertid erkjendes byens forretninger.at drives med megen forsigtighed og omtanke, og der raader et tarve1igt, efter forholdene afpasset levesæt. Byens eneste udførselsartikel er sild, men ogsaa heraf afhændes den større mængde til de betydeligere, indenlandske eksportsteder. Direkte til udlandet skibedes i 1871–75 gjennem- snitlig 2o14 hl., 18v6–-so 2931 hl., 1s81–se 6?‘83 h1. og l886 506:–3 hl. Ligeledes er den direkte i11dførsel fra udlandet, navnlig ogsaa af salt, meget ringe.