Skudeneshavn. 1 6 7 Som allerede ovenfor antydet. sk lder Skudeneshavn udelukkende indeværende aarhundredes store vaarsil(lVperiode sin opkomst og ndvikling. Af amtmand de Fine omtales stedet i 1745 alene som en god havn, ved hvilken »endel borgere fra Stavanger have huse og salteboder staaende. hvorudi de opholde sig. medens silde- og torskefiskeriet varer. og der nedsalte den sild og torsk. de fange og kjøbe1, og endnu ved samme aarhundredes Slutning har det neppe havt synderlig over 50 fastboendeind- vaanere. I 1825 var her 141 beboere, men der var nu bygget mange huse og nøster, saa at Stedet havde udseende af enliden by. som dog endnu kun gik langsomt fremad. eftersom indbyggerantal1et ti aar senere (1835) kun var steget til 174. fordelt paa 41 familier. Fra nu af skjød derimod strand- stedet en overmaade sterk vekst, saa at der i 1845 taltes 95. og i 1855 ]47 husholdninger med henboldsvis 491 og 777 beboere. ligesom her i det sidstnævnte aar fandtes 125“vaaningshuse. 100 søhuse. paa hvilke kunde saltes 52.000 tdr. sild. samt 24 fartøier over og 8 under 5 kom.–læster, af hvilke de fleste gik i udenrigsk fart. Der opstod nu snart spørgsmaal om et byanlæg, om der end var adskillig meningsforskjel angaaende til- raadeligheden af et saadant skridt, da Stedet manglede opland og ude- lukkende var henvist til sildefisket som den eneste erhvervskilde. Efter gjentagne ansøgninger fra beboerne blev der forelagt stortinget i 1857 en kongelig proposition om losse- og ladestedsrettighed for strandstedet. hvilket ledede til den ovenfor nævnte lov af 11 juni S. at K0pervik, der ved lov af 3 marts ]866 erholdt rettighed som ladested, ligger i Avaldsnes hei-red paa Ka1–moen ved en omtrent midt paa dennes estside indskjæ1–ende vaag., efter hvilken stedet har erholdt sit navn, seværts 6 mile fra Stavanger og 2 mile fra Haugesund, til.lands, efter den i 1871–-74 anlagte nye hovedvei, 23 km. fra Skudenes- havn og ]7 k1n. fra Haugesund. Polheiden er for stedets fyr be- regnet til 590 17‘ IO “ og længden til 50 24‘ 27 “ v. f. Kri- stiania. Byens grænser, der i henhold til nævnte lov er fastsatte ved en under 16 august ]866 approberet aastedsforretning, omslutter et areal af 36 ha. Den største og mest bebyggede del deraf ligger paa sydsiden af den ovennævnte vaag og forbindes med nordsiden Ved en vippebro. over hvilken veien fra Skudenes fører videre nord- over. Bebyggelsen, der udelukkende er af træ og saagodtsom i sin helhed ældre end den vedtagne reguleringsplan, omend lige siden res. 27 aug. 1847 underkastet bygningslovgivningen„ er spredt og lidet bymæssig. men gjør et venligt indtryk. Hovedgaden er i en stræk- ning af 178O m. bygget som chaussee, hvortil kommer 1030 m. mere eller mindre vel anlagt og vedligeholdt vei. Af brygger findes en offentlig og flere private Vandforsyningen sker fra 3 gode, offent- lige brende. Antallet af l1use, bestemte for beboelse, vari 1875 125 og er senere noget forøget De faste eiendommes samlede brandtakstsum udgjorde ved ndgangen af 1886 kr. 268,9O0 mod kr. 255,5lO i l88O, kr. 211,000 í 1sTå- og kr. l62,l20 i l87O. -
