. Sandnes. . 1 å 7 stedeværende folketal var i ]885 1578 ogi 1875 1468. Den sterke fremgang, der viste sig i 1875, skyldtes vistnok for en stor del arbeidet paa Jæder-banen, som aaret i forveien var sat i ga1:g. I de senere aar har tilveksten været betydelig –mindre. Dissenternes antal opgaves i 1875 at være 22, hvoraf 17 me- thodister. Efter folketællingslisterne fandtes der s. a. 4 embedsmænd, 9 bestillingsmænd, 21 handlende med 16 betjente, 68 haandverkere med 81 svende og dreng-e, 8 skibsførere, 34 styrmænd og matroser samt 9] tjenere.. I 1885 var der 2 embedsmænd, 11 bestillingsë mænd, 26 handlende med 16 betjente, 70 haandVerkere med 74 arbei- dere, 9 skibsferere, 35 sømænd og 75 tjener-e. Paa magistratens fortegnelse over næringsdrivende borgere var i 1875 opført 30 hand- lende og 7 skippere, i 1885 henholdsvis 39 og ]2. Antallet af ladestedets Stemmeberettigede borgere var ved sidste for1nandskabsvalg 116. . Byens vigtigste næringsveie er handel og industri. Det paa Stedet handlende opland bestaar væsentlig af Høiland, Haaland, Gjesdal og Hele hei-reder samt de nærmest liggende dele af Klep, Time og Bjerkreim. For disse distrikter-s overskud af landmands- produkter, navnlig havre og havregryn, poteter og smer, danner Sandnes det naturlige 1narked, medens de til gjengjæld her forsyner sig med de fleste fornødenhedsgjenstande af fremmed tilvirkning„ Specielt er det fra Sandnes, at sterstedelen af det skovbare Jæderen tilfredsstiller sit betydelige behov af træmaterialier. Hovedsagelig hentes disse fra Mandal og Øst1andet; noget kommer dog ogsaa fra Ryfylkes skovbygder, nemlig endel smaat rnndtemmer samt korte, brede bord (»fjordbord(). Byens omsætning har hidtil befundet sig i stadig fremgang, saameget mere som stedets varepriser ansees bil- ligere end Stavangers De almindelige gjenstande for butikhandelen henter Sandnes væsentlig fra sidstnævnte by, medens det igjen selv har temmelig udstrakte forbindelser med de udover Jæderen etablerede landhandlere. Stedets direkte handel med udlandet er derfor ikke 1 – meget betydelig, og værdien af den samlede Omsætning er for de senere aar beregnet til henimod kr. 140,000, hvoraf noget over kr. 70,000 falder paa importen og ca. kr. 65,000 paa eksporten. De vigtigste indførselsartikler er stenkul (1884: 28,000 hl., 1885: 30,000 hl., l886: 35,000 hl.) samt jord og ler til stenteifabrika- tionen (aarlig 20 a 25,000 kg.); i mindre mængder indføres rug, kaffe, uldvarer, linolje, sæbe og farvevarer. Udførelsen omfatter saagodtsom udelukkende saltet sild (1884: 4487 hl., 1885: 5876 hl., 1886: 3923 hl.) og pottemagerarbeide (1884: 65,000 kg., 1885: 60,000 kg., ]886: 94,000 kg.), den førstnævnte artikel i henseende til værdi flerdobbelt overstigende den sidste. I sekstiaarene, medens endnu vaarsildfisket florerede, var sildeeksporten adskillig større; hvad der nu udføres af denne vare, er hovedsagelig et produkt af stedets deltagelse i sommersildfisket i det nordenfjeldske, tildels ogsaa paa Island. u
