154 Kl. Stavanger amt. rede fra kl. 4 morgen til kl. 12V2 middag, tog sin begyndelse i strøget ved indgangen til Kjærringholmen og gav anledning til en høist ønskelig regulering af den nedbrændte bydel. Til byens forsvar var der, ifølge de Fine allerede i 1644 yterst paa Holmen o ført et blokhus med 17 kanoner. Senere anlagdes her et bat- teri, Skand)sen kaldet. som under krigstilstanden i indeværende aarhun- dredes begyndelse blev udvidet og forsterket; det havde da to bastioner, »Prøvestenen« og ɔHjælperen“, med tilsammen 14 kanoner. Samtidig blev der ogsaa opkastet et batteri paa top en af Kalhammeren, lidt læn- gere ude ved fjorden. Begge anlæg var lg)ekostede af byens indvaanere, men er nu forlængst sløifede. Af batteriet paa Kalhammeren sees endnu nogle levninger. – Paa Kanniket staar et stenkors fra kristelig tid, der for endel aar siden er flyttet did efter tidligere at have staaet i Steglebakken. Det bærer spor af at have havt en længere runeskrift. som dog nu er for utydelig til at kunne læses. I grundmuren under det gamle raadhus (den tidligere Mai-iekirke) fandtes ved bygningens nedtagelse i 1883 en større runesten, som for- modentlig i sin tid er taget fra et sted i nærheden, hvor den har været reist (nu i Stav. mus.). lndskriften er: KZETIL R.2EISTI S1’ÆIN þINA HAFTlR IURUNl KUNU SINA TUTUR UþUR . . .. d. e. Ketil reiste denne sten efter sin kone Jorun, datter af (Utyrme ?). Paa 1orsiden af et af trinene i trappen, der fører op i det nordre al de smaa runde taarne mellem skibet og koret i domkirken. findes en skjødesløst ristet runeskrift. der synes at maatte læses og oversættes saa- ledes: ØYIULFR R R (Øiulv ristede runerne). Sandnes. Dette ved lov af l4 april 1860 oprettede ladested er beliggende i Holland herred ved Gandeelvens udleb i Gandefjordens inderste del. efter landeveien 14 km. fra Stavanger og 64 km. fra Egersund, med jernbanen I5 km. fra ferstnævnte, 6l km. fra sidstnævnte sted. Arealet, hvis grænser er bestemte under en ved res. 6 april 18Ö1 approberet aastedsforretning, udgjør ialt 81 ha., hvoraf ca. 30 ar er udlagt til torv. Bebyggelsen, der strækker sig i en lang linje paa vestsiden af fjordbunden mellem denne og et i vest opstigende bakkedrag, slutter sig næsten helt til den gjennem byen før-ende hovedvei, idet der kun findes antydninger til begyndende sidegader. Den samlede længde af gader og veie blevi l882 opgivet til omtrent 3Vs km., hvoraf ca. 3 km. faldt paa selve hovedveien. Af bro- lægning havdes i samme aar endnu kun lO0 meter fortaug; i 1886 og 1887 er dog yderligere omtrent 750 m. for-taug bleven belagt med heller. Anlægget af jernbanen, der, ligesom landeveien, pas- serer gjennem byen efter hele dens længde, har nedvendiggjort en fuldstændig omregulering af stedets grunde for den fremtidige bebyg- gelse; den nye plan er approberet ved res. 2 aug. 1877. De beboede C
