Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/160

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Stavangerc 1 5 3 sorenskriver Eilert Hagerup SchiøtZ. a1ntmand Frederik Otto Schee1 m. fl. I denne tid falder ogsaa opkomsten af et selskabeligt klubliv ved stif- telsen af Stavanger klubselskab omkring 177O. Senere, i begyndelsen af indeværende aarhundrede. virkede et dramatisk selskab. I landets krigshistorie er Stavanger paa grund af sin beliggenhed ogsaa i nyere tid bleven forskaanet for at være skueplads for vigtigere hændelser. Det hele har indskrænket sig til enkelte besøg af fiendtlige eller venskabelige krydsere. Saaledes løb ved juletider 1711 et svensk fregatskib paa 24 kanoner ind under engelsk flag for at proviantere. Man merkede imidlertid, at folkene var svenske. og da de saa sig røbede, brændte de skibet og tog flugten indover landet, hvor de dog snart blev indhentede og tagne tilfange. I høstmaanederne 1798 laa her for havari en fransk tremastet loggerkaper med 70 mande besætning, der snart ragede i klammeri med byens pøbel og begik saadanne excesser, at der maatte indkaldes mi1itærmagt for at faa den afvæbnet. Under krigstil- standen i indeværende aarhundredes begyndelse drev byens borgervæbning med iver sine øvelser og mønstrede 1812 under agent Kiellands kommando for general Arenfeldt. Det 19de aarhundrede bragte i modsætning til sine forgjængere Stav- anger en uanet hurtig og frodig blomstring. De specie1le oplysninger og talstørrelser, der tjener til at skildre denne betydelige materielle udvik- ling. er ovenfor i sine forbindelser bleven anførte. I aandelig henseende har byen fra 20–aarene af navnlig udmerket sig ved et sterkt og virksomt religiøst liv, der specielt har faaet udtrykiarbeidet for hedningemissionen. Blandt de mænd, der fra først af gik i Spidsen for denne rørelse, og som i flere retninger – dannede karakteristiske modsætninger til mændene af den foregaaende slegt, er især at nævne residerende kapellan A. Lange, foged Søren Daniel SchiøtZɔ postmester O. K. Kielland samt farver John Haugvaldstad. I den sidste menneskealder er det navnlig presten Lars Oftedahl, som med stor energi har fortsat en ligeartet virksomhed. dog med mere almindelig veldædige formaal for øie. Som et interessant, kulturhistorisk modbillede til ham staar forfatteren Alexander Kiel land, født i Stavanger 1849. Iøvrigt har den religiøse bevægelse været ledsaget af adskillige udtrædelser af statskirken. og navnlig vandt kvæ- kernes samfund i aarhundredets anden fjerdedel adskillig udbredelse saa- vel i byen selv som i dens nærmeste omegn. Paa den anden side var efter den ZetlitZske periode al literær interesse saagodtsom forsvundet. Den bekjendte danske icl1thyolog Henrik Krøyer, der 1827–3O var ansat som adjunkt ved latinskolen, klager i sine erindringer sterkt over ind- vaanernes ligegyldighed i saa henseende. At-den ældre borgeraand dog heller ikke var uddøet, viste det i 1830 stiftede »Stavanger Byselskab“, som i en aarrække virkede for stadens vel. Nyere foreninger af lignende art er ovenfor omtalte. ’ Af kongehusets medlemmer har i de sidste 50 aar flere besøgt Stav- anger-. Kong Oscar I var der saaledes i 1833 som kronprins, Karl XV i 1866 som vicekonge og Oscar II som arveprins saavel i 1851 som i 1872. I august maaned 1868 foranstaltede byen en stor regatta, der omfattedes med virksom interesse fra statens og det hele lands side. Kapseiladsen foregik under heldige Omstændigheder i den aabne sø rundt Kvitings- øerne. Den 27 februar1878 gav J æder-banens aabning anledning til en større festlighed, og fra 19de til 23de september 1882 afholdtes i byen det 7de almindelige. norske landbrugsmøde samtidig med en almindelig landbrugs- og hesteudstilling. Blandt de stedetidet senere tidsrum rammede ulykker maa nævnes en orkan. der rasede den 11 marts 1822 og foraarsagede stor skade aa de paa Vaagen liggende fartøier. Natten til 7 februar 1833 ødelagd)es ved ildsvaade 29 gaarde og en række søboder paa ytre Holmen, og endelig afbrændte under 1ɔstorbranden1 den 13 marts 1860 hele denne bydel tilligemed de tilg1–ænsende partier af Østervaag. Skandseberget og Valberget, omtrent indtil den linje, som nu Bredgaden indtagen ialt 216 husnumere eller 250 bygningen søboderne iberegnede. Branden, der va-