Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/159

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


152 XL Stavanger amt. g Under 30 juli 1662 og 21 nov. 1671 erholdt Stavanger nye og udvidede kjøbstadsprivilegier. Ikkedestomindre befalede et kgl. reskript af 6 mai 1682 biskop. stiftamtmand og latinskole at flytte til Kristiansand, hvilken nye by, efterat iValdres og Hallingdal var henlagte under Kristiania biskop. laa bekvemmere som stiftsstad. Da saa hertil kom. at en voldsom ilde- brand natten til allehelgensdag 1684 tilintetgjorde 149 huse i byens bedste strøg paa begge sider af vaagen. fandt re ’e1–ingen at burde gaa endnu et skridt videre til ophjælpelse af dens rivgi og erklærede, efterat kong Kristian V ved sit besøg 1686 vistnok personlig havde faaet et sterkt indtryk af Stavangers forfald, i Kristiansands nye privilegier af 15 juni ’1686 § 12 og reskr- 4 decbr. s. a. Stavangers kjøbstadsrettigheder for allernaadigst ganske« ophævede og byen selv for et ladested, hvis ind- byggere skulde »staa under Fogden og Sorenskriveren som andre Ud- havnes Indbyggere«. Allerede faa aar efter var man imidlertid bleven overbevist om uhensigtsmæssigheden af denne haarde beslutning, og ved reskr. 1 marts 1690 blev byens privilegier som kjøbstad atter i det væsent- lige satte i kraft. Dog indskrænkedes dens retsfunktionærer til en byfoged og en byskriver, og hermed havde det indtil videre sit forblivende, selv efterat der 1711 i anledning af en overraadmands død var indsendt klage til kongen over retspleiens utilstrækkelige betjening. Ved reskr. 2 sept. 1735 erholdt staden yderligere ɔKonfirmation og Forbedring« af sine pri- vilegier. Fra kjøbstadens gjenoprettelse afi 1690 har man en række opgaver over antallet af dens skatteydende borgere- De er imidlertid saa sterkt vekslende. at neppe nogen anden paalidelig slutning deraf kan drages, end at stedet idetheletaget fremdeles varitilbagegang. Dog sattes det ved offentlige udredsler i 1691 atter lige med Tønsberg I 1711 hold- tes mandta1, ifølge hvilket byen dengang talte 486 familier, hvilket an- tyder en folkemængde af omtrent 2400 indb. I 1722 var familiernes antal gaaet ned til 421 og folkemængden altsaa til omtrent 2200 indb. Af be- folkningen udgjorde de skatteydende borgeres antal i 169O 205 (hvoraf 71 bemidlede), i 1702 200 (hvoraf 52 bemidlede). i 1706 l38 (hvoraf 39 bemidlede), i 17l1 184 og i 1722 156 (hvoraf 24 bemidlede). I løbet af denne tid havde byen atter oplevet en ildsvaade, denne gang dog i dens uanseligste del. Østervaag, som 14 dage før pintse 1716 i sin helhed blev lagt i aske. I 1745 opgives husenes antal til 425, hvilket fremdeles sva- rer til en folkemængde af omkring 2200 indbyggere. I aarhundredets anden halvdel led staden ved gjentagne ildebrande. Natten til 1ste sep- tember ]766 rammedes saaledes byens daværende bedste strøg. Strand- gaden, af en ildsvaade, der ødelagde over 40 huse, og netop som disse tildels var gjenopbyggede, gik i den samme gade den 18 decbr. 1768 atter 50 huse op i luer. Samme skjæbne havde i 1793 16 huse i Østervaag fra Jorenholmen til Bagerbryggen langs søen og tildels ogsaa paa opsiden af gaden. Overhovedet endte aarhundredet uden nogen nævneværdig tilvekst i Stavangers folkemængde. omend velstanden maa antages henimod dets slutning ikke uvæsentlig at have hævet sig. Af andre begivenheder i løbet af det 18de aarhundrede kan nævnes kong Frederik IV’s besøg 1704 og kong Kristian Vl’s 1733. Den sidste ledsagedes af sin dronning So1laMagdalena. I 1772 var byen skuepladsen for nogle uroligheder i anledning af stedfundne udpantninger for skat- ter. Omtrent paa samme tid “) blev Stavanger fødested for tvende bekjendte mænd, digteren Jens ZetlitZ, født 1761 og senere bosat i Vikedal0), samt filosofen og forfatteren Henrik Steffensɔ født 1773. hvis fader var læge ved hospitalet Idetheletaget herskede der idet 18de aarhundredes sidste del et vist aandeligt liv i byen. grupperende sig om alment interesserede og borgerlig virksomme mænd som Jens ZetlitZ og hans broder. apotheker Christian Magnus ZetlitZ, Jakob og hans søn Gabriel Schancke Kielland, C) Lidt over 100 aar tidligere var den berømte russiske admiraI Cornelius Cl’Il)’S fedt i s Stavanger den 1–I juni l657. “) ‘t 1824 som prest 1 Hviteseid.