Stavanger. 1 å 1 skop Hoskuld. satte sig i besiddelse af bispesædets formue og indtægter i videste forstand og skal paa kirkegaarden have ladet domkapitlets papi- rer og dokumenter brænde- B en, hvis næringsveie ved dette tidspunkt neppe har været andre end d’skeri og haandverksdrift, led herved et betydeligt knæk, og dens offentlige bygninger begyndte at forfalde. 0lafskirken blev ifølge kongebrev af 4 juli 1577 nedrevet og den brøst- fældige Mariekirke blev ved et lignende paabud af 4 okt. 1565 overladt stadens borgere og almue til raadhus og lagtingshus, en forføining, som dog først efter en kapitelsbeslutning af 1588 synes virkelig at være bleven sat i verk ’). Som en af rigets mindre betydelige stæder havde Stavanger aldrig eget lagting. men hørte under lagmanden for Rygjafylke og Agder, som dog med tiden tog bolig i byen selv og vel derved ogsaa bevirkede, at lagtingets afholdelse forlagdes hid. Ifølge Peder KlaussøuS angivelse skal byen i sin bedste periode el1er, som han siger, »i fordum Dage«, have havt 700 borgere; »somme mene 1800«. Disse tal turde dog, som allerede deres indbyrdes uforligelighed antyder, være aldeles upaalidelige og saa- ledes ogsaa det deraf uddragne resultat, at byen skulde have talt op imod 6000 indbyggere. Det samme gjælder hans meddelelse om. at dens be- byggede del forhen skulde have strakt sig en halv fjerding udenfor grænserne paa hans tid. Af de forholdstal, som fra midten af det 16de aarhundrede af benyttedes ved krigsstyr og andre rigets stæder paalagte udredsler, sees Stavanger fremdeles at være regnet blandt de mindre byer, og i 1639 og 1645 blev den endog sat i ringere krigsstyr end baade Tøns- berg og Skien. Imidlertid kan hertil den store ildebrand, som 1633 havde lagt over halvdelen af sta(len i aske, særlig have bidraget, og at byen dog ikke var saa ganske ubetydelig, sees deraf, at den ved midten af aarhundredet (1651) foruden byfoged havde 6 raadmænd og 17 lagrettes- mænd. I 1666 nævnes borgermester og 4 raadmænd, og i 1681 opgives de skatteydende borgeres antal til 373. hvoraf 274 ansaaes bemidlede. Heller ikke savnede byen en vis grad af offentligt liv. To gange om aaret samledes saaledes medlemmerne af kapitlet i Stavanger, ligesom der regelmæssig afholdtes lagting og undertiden stiftssynoder. af hvilke den i aaret 1573 var den vigtigste En »Orning oc Skick angiffuen oc samtøcktj Stawanger paa J u1e Laugting aff meninge Borgerskab Anno 1594« findes endnu opbevaret i et haandskrift fra ca 1600. I aarene 1599 og 1607 holdtes her endog herredage. Ved den sidste af disse var kong Kristian IV selv tilstede og ledede forhand1ingerne om sin bekjendte kirkeordinants, der ved denne leilighed vedtoges og i kongens nærværelse oplæstes i Domkirken. Ligeledes tilstod han under dette ophold staden det sedvanlige handelsmonopol »inden 3 Miles Circumferents« samt skjænkede den gaarden Egenes til bymark. Selvfølgelig fattedes heller ikke Stavanger i denne periode de tegn paa offentlig virksomhed. der fremtraadte i form af hyppige henrettelser og heksebaal. Saaledes hen- rettedes 1608 og 1609 »for Trolddoms Kunster og Gjerninger“ tvende mis- dædersker, der var kjendte under navnene »Singkli-Karen« og »Søde Moder“. Om den første oplyses det særskilt, at mestermanden ɔtidt og ofte hende pinte og strækkede«, hvorimod »Søde Moders for at skaffe bevis »blev kastet paa Vandet«. I 1662 havde »Tro Astrid« samme skjæbne Hun beskyldtes navnlig for at have øvet sine kunster paa latin- skolen og derved forført mange disciple »i deres Umyudighed«. Et par aar efter blev atter en troldkvinde lagt paa pinebænken og henrettet. -1;–j=– x U I 1633 maa denne bygning være af brændt; thi 1637 besluttede man paa dens rund at opføre et nyt raad I13.f0lZ byen. Den-mur-stensbygning. som da reiste sig, ogîvori enkelte levninger af Mar1ek1rkens arkitektur saaes bevarede, forblev staaende indtil 1883, efterat den siden 1865, da raadhuset flyttedes til fængselsbyguingen. havde gjort tjeneste som brandstation. Ved dens nedrivelse viste det sig at Mariekirken havde udgjort en afiang 1irkant udvendig 20 m lang og 6Z11 m bred med en tvervæg mel- lem skib og kor. Den dannede en spids vinkel med Í)omkirken og var 15 a 16 m. fjernet fra dennes nordside.
