Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/157

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


]åO XL Stavanger amt. høvdingen Einar Kongsmaag, blev dræbt. To aar efter. nemlig i 1207, da birkebeinerne paany havde byen inde, indfandt atter baglerne sig uventet under et sterkt snefog og fordrev besætningen, hvis høvding, kong Sverres Søstersøn Peter Steyper. kun med nød undkom. Høsten 1243 opholdt kong Haakon Haakonssøn sig i Stavanger og bekræftede maaske ved denne leilighed kong Magnus Erlingssøns ovenomtalte gave. I de senere aar af hans regjering (fra 12ä9 af) havde hans søn, den unge kong Magnus Lagabøter. taget fast bolig i byen. idet faderen havde overladt ham styrelsen af det omliggende fylke. Blandt biskopeme i det 13de aarhundrede gjorde særlig Thorgils (ca. 1256–76) sig fortjent ved paa det senere saakaldte St. Peders Gjærde at oprette et hospital for fattige syge, hvilket gjennem forskjellige skjæbnens omskiftelser endnu kan siges at bestaa (jfr. side 12l). Han oplevede imidlertid ogsaa 1272 at se staden og domkirken gaa op i luer. Foruden katbedralen nævnes paa denne tid (ca. 129O) i byen 4 kirker-, nemlig St. Mariæ eller Vor Frue kirke, som laa paa domkirkens kirkegaard og dengang var sognekirke. St. Martins. som kun nævnes mellem 1288 og 1330 og ifølge en usikker tradition skal have staaet paa en skrent ved Bredevandet og være gledet ud i dette. St. Olafs kirke ’), tilhørende Ut- stein augustinerkloster, samt endelig St. Petri. der af kong Magnus Laga- bøter. hvis odel den var. skjænkedes til hospitalskirke. og som vel derfor paa en eller anden maade tør have fortsat sig i den lille trækirke, der under navn af l-lospitalskirken tidligere stod ved AsyIgaden. men ved res 3 aug. 1815 besluttedes bortsolgt til fordel for stedets fattigkasse. I 1288 blev Stavanger vidne til et blodigt optrin. der vakte stor op- sigt, idet sagen angik en af landets fornemste slegter I et gjestebud kom ridderen Halvard af Harde fra Sandeid i Ryfylke mod sin egentlige hensigt, der var at ramme en anden mand. til med sin kniv at dræbe den gamle, høit anseede og med kongehuset gjennem svogerskab for- bundne baron Gaute i Tolga. Drabsmanden søgte tiltlugt i domkirken; men den dræbtes søn Isak lod ham med magt slæbe ud og halshugge. For denne hevndaad blev Isak Gautessøn dømt fredløs; men nogle aar senere sees han atter gjenindsat i sine eiendomme og værdigheder. Om- trent samtidig, som det synes fra 1292 af, udbrød der mellem biskop Arne og hans domkapitel en hi(lsig og langvarig tvist angaaende retten til tienden af Finnø, hvilken først stansede ved biskopens død 1303 og blev endelig afgjort til kapitlets fordel. Af lignende skandalvækkende art var de stridigheder, som et par gange fandt sted mellem biskoperne af Stavanger og abbe(lerne i Utstein kloster. Om byens fremgang i de sidste par aarhundreder før reformationen haves faa eller ingen efterretninger Dens ældste bekjendte privilegier indeholdes i et brev fra 1425 (D. N. VlI, no 379). hvor der ogsaa om- tales »raadmænd«. Kort efter nævnes en byfoged i Stavanger. ligesom der ogsaa tales om »borgere« eller –bymænd«, enkeltvis ogsaa om baand- verkere, hvorimod nogen handelsrørelse ikke kan eftervises Af byens gaarde nævnes. foruden bispegaarden (den senere »Kongsgaard«, jfr. side 115), i det 14de aarhundrede bl. a„ »Bratten« (Brattx-mn). der tilhørte kannikerne, og hvorom vel endnu Brattegaden minder; senere »Mortens- gaard-x, der laa 1–paa inderste Skagen«. samt særlig »Kriken« (Krikrinn), et kompleks af grunde og bygninger, hvis enkelte dele endnu ved midten af det 15de aarhundrede var i privat besiddelse. men senere tjente kan- nikerne som præbende. I 145O gjestede kong Kristian I paa sin kronings- reise staden, i 1507 Kristian II som udvalgt konge. Reformationens nominelle indførelse skede, formodentlig 1538. ved høvedsmanden paa Bergenhus, dansken Thord Roed, der ogsaa havde Mandals og Stavanger len sig betroede. Han fængslede den gamle bi- 0’) Denne kirke laa ifølge de Fine –under Kleven, hvor under St. Olafs kilde liggerC, eller omtrent 75 meter i vestsydvest for Bredevandets nordende.