Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/156

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


A Stavanger 1 4 9 5) Christine Jansens af I4 april 1853 for trængende fruen- timmer, oprindelig kr. 8000, nu kr. 16,989 (benævues til erindring om giver-indens søn »Jonas Jansens legat«). 6) I samme testament bestemte Chr-istine Jansen, at hele hendes beholdne formue med enkelte fradrag skulde danne et legat, der under visse omstændigheder bliver at anvende til en skole for fattige børn. Ved skiftets Slutning i 1856 blev til dette legat udlagt kr. 20,959, som ved udgangen af 1886 var steget til kr. 32,862. 7) Byfoged Christensens legat for fattige, stadfæstet l879, kr. 4800. 8) Sivert Gundersen og hustrus legat til fattige husarme inden Stavanger menigheder, stadfæstet 1882, oprindelig kr. 20,000, nu kr. 22,419. B X Da kong Sigurd Jorsalafarer i begyndelsen af det 12te aarhundrede oprettede et eget bispedømme for landets sydvestlige del, blev Stavanger udseet til bispesæde. De hensyn. der bestemte dette valg af et sted. som hidtil ingen rolle havde spillet. har dels været, at der paa indsiden af den lille vaag, som udgjør byens oprindelige havn. maaske allerede havde dannet sig et strandsted, dels og fornemmelig at stedet laa tem- melig centralt i det nye stifts omraade. Som det maa antages væsentlig i det øiemed at skaffe bispestolen passende indtægter, lagde man nemlig foruden de sydlige fylker, Rogaland og Agder. ogsaa fielddistrikterne Hallingdal og Valdres ind derunder. en tungvindt ordning, der dog blev bestaaende ligeindtil et kgl. reskript af 1O april 1631 indlemmede de tvende sidstnævnte landskaber i Kristiania stift og til gjengjæld overførte Øvre Telemarken til Stavanger diøcese. Endelig kan det ogsaa merkes. at grundene paa stedet tilhørte kronen og saaledes uden Vanskelighed af en kirken venligsindet konge kunde disponeres til fordel for et anlæg. Bispestolens pekuniære stilling forbedredes ved, at kong Magnus Erlings- søn eller rettere hans fader og formynder. Erling Skakke, formodentlig i aaret 1164. skjænkede hele byen d. e. dens grunde ɔmed leding og sagøre og andre indtægter« til bispesædet, en gave. som siden kong Haakon Haakonssøn stadfæstede Ved et endnu bevaret brev (D. N. I. No. 51). Kort efter bispestolens oprettelse skjønnes Stavanger at have faaet kathedralkirke og bispegaard; men som by betragtet gik stedet kun lang- somt fremad, og endnu i det 14de aarhundrede synes det nærmest blot at have været en omkring bispegaarden og domkirken leiret flække, der i landets historie indtog en meget tilbagetrukken plads. En af de tid- ligste begivenheder, der knytter sig til bven, er kong Sigurd Jorsalafarers besøg her omkring aaret 1128, da han i byens første biskop, den engelsk fødte Reinald. haabede at finde og virkelig ogsaa fandt en medg1ørlig mand, der vilde give sit minde til hans bryllup med Cecilia, en anseet mands datter, til fordel for hvilken han forskjød sin tidligere dronning. Dog lod biskopen sin tilladelse kjøbe ved rige gaver til Stavanger bispe- stol. Af de følgende biskoper var flere personlig meget anseede og ind- flydelsesrige mænd. Landets første og tredje erkebiskop, Jon Byrgessøn og Erik Ivarssøn, var saaledes begge først biskoper af Stavanger. Under borgerkrigene nævnes stedet blot enkelte gange som skueplads for vig- tigere begivenheder. I 1181 flygtede kong Magnus Erlingssøn hid efter nederlaget ved Nordnes og erholdt af biskopen. den nys nævnte Erik Ivarssøn, forsterkninger mod Sverre. Tidlig paa vaaren 1194 havde øy- skjeggernes oprørsflok fra Bergen af for en kort tid besat byen, ogi 1206 plyndredes den af baglerne, ved hvilken leilighed en af birkebeinernes