]38 XL Stavanger amt. saa meget tydeligere vidnesbyrd om den grad af velstand, hvortil byen havde arbeidet sig op. De trange aar l87–5–78 blev gjennem- gaaede med forholdsvis rimelige opofrelser. ’Men da saa 1879–80 atter bragte med sig et kraftigere forretningsliv, ledsaget af en let og billig adgang til penge, idet vekseldiskontoen paany gik ned til 4ïZ2 pct., viste under stedets mere og mere urolig anspændte virksomhed f’ristelsen til overspekulation sig at ligge nær, og skjønt 188l endnu i det hele taget blev et gunstigt aar., bevirkede det følgende aars mis1ykkede sildeekspeditioner paa Nordland og Island allerede i slut- ningen af 1882 indtrædelsen af en langvarig krise, om hvilken det dog gjælder, at den tillige havde forberedt sit komme gjennem vok- sende vanskeligheder inden en anden, meget betydelig og med han- delsspekulationerne nær forbunden forretningsgren„ over hvis udvik- ling derfor ligeledes i denne Sammenhæng bliver at meddele en oversigt. Endnu henimod aarhundredets midte dreves iStavanger skibs- f a1–ten paa gammel vis væsentlig med mindre fartøier, slupper og jægter fra 15 til 3O kom. læsters drægtighed, hvilke bragte sild til Østersø-landene og Sverige og i retnr førte kornvarer-, hamp, seildug„ taug-verk,“ tendestav og skibsmateria1ier. Ved siden af disse havdes kun faa større skibe, der anvendtes i fragtfart og hjembragte salt- ladninger. Fra 1850 af har Stavanger derimod været ben af de stæder, der er gaaede i Spidsen for landets overordentlig sterke for- egeIse af handelsflaaden„ og det har i denne henseende alene staaet tilbage for Kristiania og Arendal. Det var foruden ophævelsen af den engelske navigationsakt særlig KPllHkl’îg6H, der gav foranledning til en betydelig anskaffelse af skibsrum. Hei-paa fulgte udbruddet af den nordamerikanske borgerkrig, der tvang fristaternes rederier til at sælge en stor del af sine skibe, en chance, hvoraf ogsaa Stav- anger benyttede sig til for billige priser at indkjebe et større antal fortrinlige farteier, hvis udbytte blev saa meget bedre ved opret- holdelsen af de forenede riger-s neutralitet under den dansk-tyske krig. Samtidig med en udstrakt skibsbygge1–virksomhed i byen og dens Omegn vedblev man derfor i stor maalestok at erhverve skibe fra udlandet. I begyndelsen af syttiaarene skal indkjebet i et enkelt aar have dreiet sig om en samlet sum af 4 mi1l. kroner. Medens de mindre skuder fremdeles underholdt silde- og kornfarten paa Øster- seen, sysseIsattes stedets middels store fartøier, brigger og skonnerter, med en drægtighed fra 80 til 20O ton, i fragtfart paa Nord- og Østersøen, Middelhavet og Brasilien. Den vigtigste del af handels- flaaden udgjordes dog nu af større skibe, brigger, barker og fuld- riggere paa mellem 200 og 1000 tons drægtighed. Deres hoved- sagelige beskjæftigelse var en tidIang fragtfa1–ten med kornvarer paa det sorte og aZovske hav. Da denne vei imidlertid efter midten af sekstiaarene var bleven overfyldt af skibsrum, sattes efterhaanden adskillige store og veludrustede skibe i fart paa 0stindien, Callao, Australien og Kalifornien, medens de farteier, der paa grund af alder var gaaede ud af klasse, anvendtes i trælastfarten paa Quebec„ Pen-
