134 XL Stavanger amt. saadan sild opgives Stavanger i 1885 at have afskibet 24O,616 kg. og i 1886 3]7,420 kg. Foruden sild udfører Stavanger ogsaa endel andre fiskevarer, navnlig ansjos, l1ummer„ makrel og laks. Af ansjos har tilvirk- ningen og udførse1en i de senere aar tiltaget betydelig. Endnu i aarene 1871–73 var gjennemsnitseksporten kun 5822 dunke eller noget over 20O hl., men i de 4 følgende aar var den steget til 1162 111., 1 l878–8O 2823 h1., i 1881–85. 49os h1. Og i 1s86 v22o h1. I forbindelse med ansjostilvirkningen har nedlæg-ning og eksport af delikatessesild og hermetiske madvarer af fisk og kjød taget et lovende opsving. Denne artikel, som først i 1873 optraadte med et eksportkvantum af 35O kg.. naaede allerede i 1875 18,950 kg. og er efterhaanden vokset, saa at den i 1886 var kommen op til 79,563 kg. En lig-nende, omend ikke saa sterk fremgang, har for- retningen med makrel og laks, nedlagt i is„ at opvise Medens den samlede eksport af fersk, paa saadan maade behandlet, fisk i den første halvdel af syttiaarene alene dreiede sig om 20,000 kg., hoved- sagelig bestaaende af makrel, er der i de sidste to aar, 1885 og 1886, af makrel og laks bleven afskibet omtrent 90,000 kg., i hvilket kvantum de nævnte flskesorter indgaar med næsten nøiagtig ligestore mængden Derimod har hnmmerudførselen forhen været større end nu. I aarene l821–25 udførtes saaledes gjennemsnitlig 296,000 stkr. og i 186l-65 omtrent det samme, nemlig 287,000 stkr., i aarene 1876–8O derimod kun ]46,000 og ]88l-85 113,000, men i 1886 atter 150,000 8tl(P. Af byens øvrige eksportartik1er har i de sidste 3 aar følgende været de vigtig-ste: W 1884 1885 l886 Levende faar .... . stkr. 3,396 2,880 1,160 Fugle og andet vildt . . . kg. 11,324 9,8l2 5,608 Poteter ..... . bl. 582 l,773 1,332 Øl ....... . 1. 4,762 5,995 7,282 Kalve- og faareskind . . . kg. 14,55O 29,910 40,380 Bark ....... ɔ 4,06O l,160 2,870 B8I1 ....... ɔ – 41,7O0 82,250 Kobber og gammelt metal . ’. ɔ 93,210 103,850 82,770 I byens importforretning indtager kornhande1en den første plads, og navnlig har indførselen af rug gjennem et langt tidsrum været meget betydelig og ligeindtil den senere tid i stadigt stigende Tidligere var denne handel paa det nøieste knyttet til sildetrafikken, idet de samme fartøier, som bragte silden til de øster- søiske mai-keder, regelmæssig i returladning tog korn, der endog ofte erhvervedes ved umiddelbar byttehandel. I femtiaarene og be- gyndelsen af sekstiaarene fandt de allerfleste af disse korn1adninger afsætning i de østlandske byer, af hvilke mange paa denne maade lik sin væsentligste rug-forsyning, medens kun den mindre del gik til selve Stavanger, ihvis importlister denne omsætning saaledes ikke
