Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/139

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


132 XL Stavanger amt. „ Handel 0g 8kib3ffi1“t. Skjønt Stavanger er en gammel by„ er det dog først efter vaarsildfiskets tiIbagevenden i begyndelsen af indeværende aarhundrede og gjennem den fra nu af efterhaanden opblomstrende sildetrafik, at byen har l1ævet sig til en handelsstad af betydenhe(l. Fra middelalderen erfares intet om nogen forretnings- rørelse paa stedet; den maa have indskrænket sig til omsætningen med landalmuen og salg af Jæderens overskud af korn til kysterne nordenfor. Først fra midten af det 16de aarhundrede finder man spor til, at byen har været besøgt af fremmede skibe, men endnu i 16]2–13 indskrænkede stedets udførsel sig til nogle hundrede ten- der sild og ligesaameget saltet flsk, 1(i78 deger skindvarer, 83 tylvter bord og nogle andre smaating, medens der indførtes 7O tdr. korn, 78 tdr. brød, 300 tdr. mel, 282 tdr. øl etc %). I løbet af det 17de aarhundrede tiltog vel udførselen noget, men endnu i aarhundredets slutning var dog den indenlandske handel den vigtigste. Heller ikke det 18de seculum bragte nogen væsentlig fremgang Naar undtages endel træ-last, hvoraf der f. eks. i 1733 afskibedes omtrent 400 1æster„ og hummer, hvoraf der s. a. eksporteredes 228,5O0 stkr., havde Stedet saare liden udførsel til fremmede, og da byens egne fartøier mest var beskjæftigede i indlandsfa1–ten eller i farten paa Danmark, var handelen med udlandet derhos endnu passiv. Englænderne og hollænderne afhentede selv den trælast, hummer, saltet torsk, laks m. m.., som de tiltrængte. Selv det betydelige vaarsildfiske, som i dette tidsrum faldt ind paa amtets kyster, forstod Stavangers hand- lende lidet at udnytte, og da man ikke kjendte andre markeder for sildens afsætning end Østlandet og Danmark, var tilvirkningen af denne varesort meget begrænset. Først under de gunstigere kon- junkturer, som indlededes af den nordamerikanske frihedskamp, kom der mere liv i handelen. I tiaaret 1775–84 udførtes saaledes i aarligt gjennemsnit af trælast 117,768 bord, udgjørende omtrent 24 ladningen og af hu1nmer 5O til 6O ladninger. I denne periode lagde man sig ogsaa flere skibe til, hvoraf de største blev byggede paa stedets egne verfter, og i 1784 havde byen ialt 46 fartøier paa til- sammen 1025 kommercelæster, jægter under 5 læster uberegnede. Derimod gik sildeudførselen selv i 178O, da den naaede sit høide- punkt, ikke op til mere end 11,532 tdr., der næsten udelukkende førtes til Danmark. En –af de vigtigste indførselsartikler var salt, hvoraf der i 1782–84 aarligen indbragtes fra udlandet 7072 tdr. og fra Norge 1143 tdr. De for landets øst1igere egne saa fordel- agtige handelsaar 1803–1806 havde for Stavangers handel mindre indflydelse Trælastudskibningen holdt sig jevnt omkring 22 a 25– ladninger med 1200–-1300 læster, der nu saagodtsom udelukkende gik til St. Martin i Frankrige, og hummerudførselen var som forhen af vigtighed, udgjørende aarlig omtrent 116,000 stkr. i 25 ladninger. Men vaarsildfisket var nu ophørt, og sildeksporten gik ned til et par - ý,– V O I -) Ja-. I. E. Sara î Norsk U111V.1;1c1cc1xc. Ix. a h.“, c. 9v.