Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/123

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

116 XL Stavanger amt. – og i spidsbuet stil opført kapel, der vistnok skriver Sig fra omtrent samme tid som domkirkens kor og allerede omtales i 1317 (D. N. IV, no. 119). Endnu i 1712 saaes her, ifølge Arne Mag-nussøns beretning, »3 altere, et i østenden og et ved hver side«. I 1745 omtales bygningen under navn af »Fadeburet«, og i samme aarhun- dredes Slutning brugtes den tildels som theater, medens kjelderen, der staar i forbindelse med den gamle bispegaards, tjente som vin- kjelder. Da Kongsgaard i l825 atter blev offentlig eiendo1n, toges Munkekirken til arkivrum for amtet, men er i den senere tid i11d- redet til opbevaringssted for skolens bibliothek. Den høiere almenskole. Allerede i slutningen af det 13de aarh. sees byen at have havt en latinskole, der her som andetsteds maa have staaet under domkapitlet og biskopen. Ved reformationen blev skolen fornyet og havde ved 1576 en skolemester og en hører og ved midten af det 17de aarhundrede en lektor-, en rektor og to hørere. Ved forskjellige paabud i dette aarhundredes sidste halvdel (s. reskr. 6 mai 1682, 2O nov. 1686) blev imidlertid efterhaanden dens midler og lærerkræfter indskrænkede til fordel for den nyopret- tede Skole i Kristiansand, indtil et reskr. af 27 nov. 1739 endelig forbød al latinundervisning i skolen, som derved sank ned til en »dansk kristendomsskole1 og blev begyndelsen til den senere almue- skole *). Noget slags høiere undervisningsansta1t fandtes nu ikke før omkring 1800. da formuende borgere af staden ved sammenskud fik istand en saakaldt realskole. Da ogsaa denne gik ind (l8]8), op- rettedes endelig ved resl. 2 okt. 1824 en lærd skole, der skulde forbindes med en borgerskole, og hvortil der i amt og by subskri- beredes ialt 6826 spd., hvoraf 4000 spd. anvendtes til som skole- 1okale at indkjøbe den ovenfor nævnte gamle amtmandsbolig Kongs- gaard “Den lærde skole begyndte sin virksomhed høsten 1826, bor- gersko1en derimod først ]832. Ved resl. 12 april 1850 blev den omdannet til en »lærd og-realskole“ og er nu i henhold til skole- loven af 1869 ifølge resl. l4 april 187O gaaet over til en »offentlig skole for den høiere almendannelse‘(, bestaaende af middelskole med latingymnasium. Imidlertid var der i 1852 nede ved Bredevandet opført en ny toetages skolebygning af træ., som senere er udvidet, og hvor for tiden 12 klasser har sit lokale, medens den gamle Kongsgaard indeholder rektorbolig og 5 klasseværelser. Skolen har nu, foruden rektor, 4 overlærere, 8 adjunkter og 5 klasselærere. Elevantallet var i 4de kvartal 1886 i gymnasiet 52 og i middelskolen 173, ti1s. 225, hvortil kommer 60 i den med skolen kombinerede, kommunale forberedelsesskole. Skolens legatformue var den 1 juli 1886 kr. l6,662, dens budgetterede indtægter kr. 27,360 og bevilgede udgifter kr. 66,400. Af legatkapitalen er kr. 720O skjænket af kong - “) Latinskolens-gamle bygning. et tildels af hugg-en sten opført hus paa den sydøstre side af domk1rken. bennttedes af almueskolen ligeindtil 1839. da den nedreves og en mr. bedre indi-ettet træ ygning opførtes paa den gamle tomt. Dette hus blev i1879 fiyttet for at give plads for 1)arkanlægget omkring kirken.