Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/122

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Stavanger. 1 ] „–3 den forrige St. Olafs kirkes grund i Kleven er forlængst udlagt til aaben plads. Paa denne sidste har familien Kielland en særskilt indhegnet familiebegravelse. Kongsgaard, beliggende straks i sydvest for domkirken, mellem denne og Bredevandet, var tidligere residents for Stavangers kathol- ske biskoper. Den omtales allerede i aaret 1297 (D. N. II no. 39) og har været en anselig grundmu1–et og med fa11getaarn forsynet byg- ning, der holdtes for den skjønneste bispegaard »i disse Nordlands den tid, den var ved n1agt«. Ved reformationen blev den inddraget under kronen og kaldes allerede 1å57 »kongens gaard i Stavanger«; den var da ɔn1eget bygflalden„ især paa bolværket paa muren« (N. rigsregist. I s. 2l4) og forfaldt efterhaanden ganske i lebet af det lede aarhundrede. Endelig blev der efter Kristian IV“S befaling i l607 opført en ny enetages træbygning paa de »skjønne, gamle, 1nurede kjældere«, og denne bygning tjente nu i- over 15O aar som bolig for lensherrerne og amtmændene i Stavanger allll;, ligesom og- saa kongerne, naar de kom til byen, tog ophold hei-*). Ved kong Kristian VII’s skjøde af lå okt. 1770 blev derpaa Kongsgaard, som imidlertid i aaret 1759 havde faaet en ny bygning. der endnu staar, solgt til den daværende a1ntmand G. Hammer. Senere eiedes den af flere an1tmænd, kom derpaa til agent og ridder Gabriel Schanche Kielland og endelig til sorenskriver Eilert Hagerup SehietZ, Som i l825 atter solgte den til det offentlige til lokale for den lærde skole, som aaret i forveien var besluttet oprettet. Af den gamle bispegaard er der nu ingen anden merkelig levning tilbage end den paa san1mes nordøstlige side, nærmest domkirken, staaende aflang-firkantede byg- ning-, den saakaldte Munkekirke„ et af huggen sten med hvælving

  • ) Til minde herom fandtes tidligere over en derpaa kongsg.aar1lc11 t’olgende karak-

(01’lSl1Sk0 Vers “s. Erindringer fra H. Krøyers Liv, l(jbhvn 18ɔ0): “l)en gamle Fama veed at sige det for sanden, At Konger t3hristian. den For-ste og den Anden. Var i Stavanger Bx“, hver i sit Konge Aar. Samt og de konger af det Navn og Tal her staaer. Men Fjorde, I–’emte, og den Fjerde Friedrich eene; - Samt Sjette Christian og Dronning Magdalena Har selv paa Kongsgaard va1r’t-. spist, hvilt og seet Sig om. Hvordan det Konge-Huus dem naadigst forekom. Som Fjorde Christian til Hei-redag lod bygge Aar Sextäen hundret syv, hvor Bisper lev’de trygge For i Catholskes Tid, da Bispe-Sæde lier Var paa den Sted og Muur. hvor Kongsgaard opført er- Siden har Kongsgaards Huus fem Majest1eter baaret, De andre-, som af Gud til Rigerne var kaaret, llar i Stavanger Bye ei villet sætte Fo(l, llvis Navne prises dog, thi hver var mild og god, Men i hvor mange tleer skal kaste Sjun og Øye Naadigst paa Kongsgaard 1Il(’O1“. veed Gud. som talt har noye Hver Konges Tal og Tid, indtil han bliver sæt ɔ I Engle-Glæde-Slot og llimlens (’abinet-. I et andet vers takker den bekjendte amtmand I3. Chr. de I–’fmÞ ËÄ]Î4ðÐ paa egne og 17 andre a1ntmænds vegne s-med al tilende og Underdanighed for fri lIerberg og Sæde“ paa lxongsgaard. Endelig har en følgende amtmand, Henri(–h Vilhelm Tilliseh. som i l159 efter den –store Konge Frederik den femtes ordre –af nyt fuldstændig havde opbygget- kongsgaarden, i dennes største sal ladet opha:nge en tavle. som paa laZurfa1–vet grund med gyl(lne bogstaver angiver navnene paa de kongen der har be- ?øgt St1Hvanger. Den sidste in(l§krift tin‘l1–s endnu. de tvende l“øl’Si1lH3Vl1i(Þ er derimod orsvun1 no. se