Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/121

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


1 14 XL Stavanger amt. 1igvis 148O) og Jørgen Erikssøn († 1604) at være begravede i kirken. den førstnævnte i koret, den sidstnævnte straks nedenfor samme d. v. S. i skibet. ’ St. Petri kirke er en smuk og anselig bygning-, opført i aarene 1864–66 paa det saakaldte Hospitalsberg paa St. Peders Gjærde. Grundstenen lagdes den 2 juni l864. og indvie1sen fandt sted den 3 aug. 1866. Allerede kirkens be1iggenned ved det l1eit]igg-ende Nytorv er meget gunstig og lader dens høie taarn falde i øinene langt ude i fjorden. Den er bygget ll’0ll1HIlSl( stil af upudSede mut-sten paa en sokkel af huggen sten. ’I’aa1–net staar over hoved- indgangen, der vender mod sydvest og gjennem et vaabe11hus leder ind i skibet. Dette danner en treskibet basilika„ hvis hovedskib er høiere end sideskibene og skilles fra disse ved:3() seiler af træ med kapitæler af sinkbronce. Ved skihets øvre ende be1inder sig to mindre taarne med opgange til sideskibenes gallerier. Foruden sakriStiind- gangen har kirken G indgange. af hvilke hovedportalen under raar-net indfattes af dobbelte seiler med kapitæler og art-hivolter, hugne i vegsten. I det ydre træder kirkens karakter af basilika ikke frem, idet alle tre skib er overdækkede af et fælles skifertag. Bygverkets hele længde er .56 m.„ hvoraf korets lå 1n.: skibet har en bredde af 2l m. og ko1–et 12IZ2 m.; hovedtaarnets høide er –to 1n., de mindre taarnes omtrent 2O m. og skibets noget over 11 m. Kirken, der er bygget efter tegning af arkitekt von der Lippe, har sidde-pladse for 15OO personer, men antages bekvemt at rumme det dobbelte antal. Dens kostende var, iberegn(1t planeringsarbeiderne. noget over kr.

2()0,000.

Frue (HetlandS) kirke, der er sognekirke i Hetland preste- gjælds hovedsogn, men “llHlg’t3lllt’d den nærliggende prestegaard ved Stavangers seneste udvidelse kom indenfor byens grænser, vil blive nærmere omtalt under Hetland l1erred. Den maa ikke forveksles med den St. Mariæ eller Vor Frue kirke„ som i middelalderen fandtes i Stavanger (jfr. nedenfor-). Bedeh use. Af Saadanne kan foruden »Bethania:„ der nedenfor vil blive nærmere omtalt. nævnes »Nygadensforsan1lingshuSX:. bygget i 1846, missionshuset, der indviedes be(ledag 1876, samt n1ethodist- kirken »Bethe1:fl sou1 toges i brug i l875. Kirkegaarde. Af saadanne haves to i brug, en større paa den forrige l3is1)eladegaards grund søndenfor Bredevandet, en mindre paa Egenes. Bispeladc-gaards kirkegaard er ialt ca. –t6.:3O0 m.2: dens ældste del, omtrent 11,()OO lll-2W indviedes i 183–L og laa før lov 12 juli 1848 udenfor byen. Efterat hele Bispeladegaard i 1868 var kjebt af kommunen„ er kirkegaarden bleven udvidet, først i 1869, derpaa igjen i 1882. ])en indeholder ialt ca. l0,000 grav- steder. Et gravkapel toges i brug i novbr. l8Só. Egenes kirke- gaard, henimod 17,000 1l1.3, er indkjøbti l84–t og 1854, men be- nyttes nu sje1den. Den gamle omkring domkirken liggende kirke- gaard er nedlagt-so1n saadan, og den saakaldte Fat.tigkirkegaard paa