1 12 XL Stavanger amt. kirken til sakristier, men som i en længere mellemtid har afgivet lokale for stiftets konsistorium og kapitelsmøder. Her forefindes flere store epitafier med maleri og rigt udskaarne rammet-, af hvilke den ene i nordre sakristi hidrører fra den ovennævnte Smith. Kir- ken, der siden midten af 16de aarhundrede har været brugt som sognekirke, nu i domkirkens menighed, rummer noget over 150O personer. Dens formue, som hovedsagelig bestaar i kapitaler, ind- komne ved Salg af jordegods, væsentlig skjænket kirken i løbet af det 17de aarhundrede, andrager til henimod kr. 9000, hvortil kommer aarlig jordafgift af 4 gaarde i amtet. Kirken skriver sig fra det 12te aarhundredes første halvdel og forud- sættes iethvertfald som paabegyndt ca. 1128, da kong Sigurd Jorsalafarer blev viet til sin anden dronning Cæcilia af Stavangers første biskop Rei- nald“og ved den leilighed skjænkede en større gave til bispestolen. Den benævnedes St. Svithuns eller den hellige Trefoldigheds kirke. en en- kelt gang ogsaa kristkirken. og var saaledes, foruden til Treenigheden, særlig indviet til den engelske helg-en, St. Svithun. der var død som bi- skop i Winchester 862. og af hvem kirken besad visse relikvier. der op- bevaredes i det saakaldte »St. Svithuns skrin«. Da Reinald var af engelsk herkomst, har man. vistnok med fuld ret. antaget, at han har staaet i forbindelse med kirken i Winchester og har benyttet sig af sin ophøielse til biskop til at udbrede sin lokalhelgens dyrkelse og istandbringe et reli- giøst fællesskab mellem sin moderkirke og den nye kathedral. Herpaa tyder ogsaa flere“1igheder i de tvende kirkers arkitektur. I aaret 1205 omtales kirkens taarn og St. Svithuns skrin. som stod paa høialteret- I 1272 rammedes den af en betydelig-ildsvaade. som dog navnlig gik ud over koret Den storartede ombygning, som denne brand fremkaldte. oversteg kirkens økonomiske kræfter, og i aarene mellem 1275 og 129O sees derfor flere norske biskoper. ja endog biskopen af Skara og paven selv at have udstedt en række afladsbreve for dem. der paa visse fest- dage besøgte kirken eller ved gaver bidrog tit dens gjenopførelse Hen- imod 1297 maa den omtrent have været færdig; thi et lignende indulgents- brev af dette aar gjælder ikke længer kirken selv. men alene et af dens mange altere ’’j. Kir ens glanSperiode falder rimeligvis omkring midten af det 1öde aarhundre e. Noget før dette tidspunkt. nemligi1429. havde den daværende biskop Audun Eyvindssøn sammenkaldt en stor stifts- synode. hvorunder han rigelig skal have betænkt domkirken med gods og guld. Det omtalte St. Svithuns skrin var endnu tilstede i 1517, da dets indhold efter foranstaltning af biskop Hoskuld Hoskuldssøn blev undersøgt. og da der samtidig blev optaget en fortegnelse over kirkens øvrige relikvier “). Alle disse kostbarheder forsvandt under den kort
- “) Af altere findes følgende omtalte: Høialteret. altare 1naius (1298), krosstuka
(l28§) med ialfald senere (l442) to altaria crucis. altare s. spiritus (l297), Pá.ls st1ika (130fi).. salustúka (l3l7). hvis alter kaldes s. Andreæ et Halvardi et omuium animorum chr1§t1fideliuu1 (1429) eller s. Anders altare fl-t78). aItare s. Michaelis (l320, 1429). bIfil’lfi stúk (18322) d lt- b. ’ ’ ’ (1296 ell- Ve F .lt J st’k a mo a are virginis ) er r rue a are, ons u a (1(i22) med altare s. J ohannis bapt-istæ(1478). Olafs stúka (13l5). S. Birgitte altare (l429). Vincentii altare (l442). Gilles altare (l478). Trinitatis altare (l478) og Katharinm alta1–e (1478) samt maaske et altare S. Laurentii (l322). De tilføiede aarstal angiver de tidligste spor, man finder. Da altere og kapeller aldrig nævnes i fuldstændig række, er det muligt-, at flere af de ovenfor oå)reg-nede falder sammen. ’*’“=’) Af saadanne opregner biskop Hoskuld følgen e. som han bragte med sig fra Rom som gave til kirken: äWFø1–st et stykke af vor herres, Jesu Christi kors og lod vi det sætte under en‘ krvstalsten i det forgyldte kor-s; ligesaa af j-omfru Mai-ias hoved- dug; ligesaa af apostelcn St. Andreas’s armlæg; ligesaa af St. Barbaras kjortel: ligesaa af St. Cosmas’s lcgeme; ligesaa af ridder St. ergens banner; ligesaa et stort stykke af abbeden St. Sabas ry-ggetavle; ligesaa noget af de l0,000Wridderes ho- vedpander=. At kirken imidlertid allerede forhen var vel forsynet med samme slags hellige gjenstande, sees af den samme biskops ovenomtalte inventarieibrrct-
