Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/116

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Stavanger . 1 O 9 Stavanger er sædet for amtmanden i Stavanger amt, som har embedsbolig i byen. Dens civile øvrighed er E henhold til reskr. l9 juni 17]1 byfogden., der tillige er byskriver, notarius publicus, skifteforvalter og eneste magistratsperson, og under hvem ogsaa de politivæsenet vedkommende forretninger var henlagte, indtil et særskilt politimester- embede ved res. 7 mai 1857 blev oprettet Kommunebestyrelsen bestaar af I2 formænd og 36 repræsen- tanter, og var antallet af Stemmeberettigede borgere i I882 l376, i 1885 1446 og ved sidste formandsvalg (1886) 1380. Stadens vaaben er ifølge et i rigsarkivet opbevaret seglaftryk fra 1649 en liden stub eller afhugget træ, hvorfra der opspi1–er tre smaa grene med blade paa. . Ved stortingsvalg danner Stavanger sammen med Hauge- sund et valg-dist1–ikt. der sender 2 repræsentanter til stortinget I 1882 udkaarede byen 27 og i l88å 28 Valgmænd I geistlig henseende dannede byen indtil 1 januar 1849 Sammen med det nuværende Hetland h“e1–red Stavanger prestegjæld, som bestod af 2 sogne, nemlig Frue sogn„ der indbefattede saavel byen som en del af landdistriktet, og Randeberg anneks“ (resten af land- distriktet). Ved res. . 19 aug. 1848 blev det Stavanger sognekald tilliggende dist1ikt indskrænket til kjøbstadens territorium med de ved lov 12 juli S. a. fastsatte nye gi-ænser, medens den øvrige del gik over til et eget, Hetland, prestegjæld. Ved res. 27 juni 186O deltes Stavanger sognekald i tvende menigheder, Domkirkens og St. Petri, af hvilken sidste igjen St. Johannes menighed blev udskilt ved res. l Oktober 1884, samtidig som det nu blev bestemt, at den ud- videlse af byens grænser, der i henhold til lov 4 mai ]878 i civil henseende allerede var indtraadt fra ]“januar 1879, fra 1 januar l885 ogsaa Skulde gjælde den geistlige inddeling. Byen er saaledes nu delt i“ 3 selvstændige sognekald„ der alle er forsynede med residerende kape1lanier. Ved resolutionen af 186O blev gaarden Bergeland, som oprindelig var en plads under Hetland preste- gaar-d, men fra 1848 avlSgaard for Sognepresten iStavanger, henlagt til Sognepresten for St. Petri menighed, medens Kanniket, der fra gammel tid havde været avlsgaard for byens residerende kapellan, blev tillagt Domkirkens presteka1d. Med hensyn til medicinalvæsenet er Stavanger sædet for distriktslægen i Stavanger distrikt, hvilken tillige er overlæge ved amtets sygehus. Det kommunale sygehus har sin egen 0Vel’Iæg(–3. Her findes desuden 7 privat praktiserende læger, hvoraf 4 er ansatte som bylæger, samt 3– a potheker, Hygæa, Svaneapoteket og Hjorten; det første har reelt privilegium, de tvende andre-, oprettede ved res. 16 decbr. 1865 og 24 Sept. l883, kun personligt. I denne forbin- delse kan det ogsaa nævnes. at kommunen i l883 har indkjøbt den forhen det gamle firn1a Ploug da Sundt tilhørende smukke løkke Bjerg- sted ved Sandvigen, som derefter er indrettet til laZaret og isola- .1ionslokale. Da man imidlertid endnu ikke har havt brug for Stedet