108 XI. Stavanger amt. lidt udenfor bygrænsen„ ligger paa en enslig høide i sydvest Vaa- landspiben, et under sidste krig bygget udkigstaarn, der fremdeles gjør god tjeneste som sømerke. Ogsaa byen selv tager sig fra søen godt ud med de lange rækker af søboder, de sig over hinanden hævende bydele og i baggrunden mod syd, hinsides Gandefjorden„ de blaa Lifjelde, hvis takkede og kuplede former især paa en vakker sommerdag frembyder et smukt farvespil. – Byens hele area1 udgjør efter den sidste udvidelse 626 ha., hvoraf 523 ha. ligger paa fastlandet, medens 103 ha. falder paa de ovenfor nævnte under stadens territorium hørende øer. Den har 3 tor ve: det nysnævnte gamle torv mellem Kongsgaard og Vaagen (3148 m.2), Nytorvet ved St. Petri kirke (33O0 m.2) og Fisketorvet ved Østervaag (219O m.2). Paa det sidstnævnte er der indrettet fiskeboder og kreaturskur. Af aabne pladse kan endvidere nævnes Valberget (2874 m.9), parken ved domkirken (8928 m.2), Bjergsteds park (ca. 23,000 m.2) og Mosevandsparken (ca 21,500 m.2). An- tallet af gader, veie og stræ der er for tiden (september 1887) omtrent 13O. og deres samlede længde 23,77O m., hvoraf 2644 m. brolagt og ]2,284 m. forsynet med brolagte fortauge. Kloak er- nes samlede længde opgives til l4,771 m. Antallet af beboede huse var ved udgangen af 1865 ]490 og ti aar senere ]817, hvoraf 176O almindelige vaaningshuse. Samtlige bygniugers assurance- sum var den 31 decbr. l840 kr. 2,265,48O; 185O kr. 3,562,080; 186O kr. 4,567,320; 1870 kr. T,833,ooo; l875 kr. 9„l54,48O: 188O kr. 12,932.l50 og ]885 kr. 13,549,200. Byens oprindelige h avn er den ovennævnte vaag,–som fra NV mod SØ skjær-er ind i byen, og hvor der overalt findes usvigelig ankerbund, selv under den sterke sø, som nordlige vinde stundom kan fremkalde. Den er imidlertid temmelig snæver, omtrent en ka- bel1ængde bred og tre kabellængder lang, og trafikken har derfor i stor udstrækning trukket sig over til den rummeligere, østre havn paa den anden side af Holmen. Offentlige kaier findes ved Kranen paa vaagens vestside, ved torvet inderst i Vaagen (Torvebryggen), ved Skandsen ytterst paa Holmen (den saakaldte Skandsekai, anlagt i 1873, ca. 250 m. lang) samt endelig ved det nye fisketorv ved Rosenkildeal1nindingen. Ellers strækker der sig langs havnen en næsten sammenhængende række af søhuse, hvis indre mod gaden vendende side i regelen er indrettet til beboelsesrum og kontorer. Som oplagshavne for vinteren bruges desuden de fortrinlige anker- pladse i Nyhavn og Galeivaag paa Hundvaag, dog mest af mindre fartøier. Til veiledning ved indseilingen tjener siden 1862 et kom- munalt havn ef yr med sider-alapparat, der er anbragt i Valberg- taarnet og lyser 4 kvartmile udover fjorden. En god udhavn for stedets fartøier findes længere ude i Byfjorden ved Dusevig, hvor der ligeledes er anbragt et indseilingsfyr. .
