Stavanger. 1 O 7 byfoged Søren SchiøtZ ved reskr. 20 juli 177l var bleven bestemt, at Egenes skulde udstykkes og bortfæstes., skred oprydningen hurtig fremad„ og den forhen træbare og stenige udmark er nu forlængst forvandlet til vel dyrkede og beplantede, tildels ogsaa smukt bebyg- gede løkker, som i henhold til resl. 27 nov. 1833 og 23 marts l852 er solgte til arvefæsteeiendom. Ved lov 25 januar 1866 blev samt- lige Egenes-løkker udtrykkelig indlemmede i byen, en forholdsregel, der var bleven nødvendig, efterat det ved overretsdom i en skattesag var konstateret, at de, skjønt ikke optagne i landets matrikul, dog hidtil heller ikke havde erlagt skatter til byen. Sin sidste udvidelse har byen endelig erholdt ved lov 4 mai 1878, som indlemmede store dele af gaardene Hetlands prestegaard og Bispeladegaard med Para- dis paa sydsiden og af gaarden Øvre Tastad paa nordvestsiden af staden. Den i henhold til nævnte lov ved resl. 9 decbr. s. a. stad- fæstede bygrænse tager sin begyndelse i Sø ved Gandefjorden paa søndre side af Lervigen, skjærer i S Hillevaagsbugten og Mosevandet og ender i NV ved Byfjorden udenfor Kalhammervigen. Til byens territorium hører desuden en række nærliggende øer og l1olmer; sær- lig kan nævnes Græsholmen, Sølyst, Engøen og Buøen, hvilken sid- ste egentlig er det sydligste, ved Nyhavn og Galeivaag næsten af- skaarne parti af Hundvaag. Engøen og Buøen kom først ved loven af 1878 ind under byen. Stavanger er en træby med forholdsvis smaa og lave huse. Det fugtige klima ansees at gjøre murbygninger mindre hensigtsmæssige, og antallet af saadanne er derfor meget ringe. Paa grund af ter- rænets beskaffenhed er gaderne mangesteds bratte og i de fra ældre tid gjenstaaende bydele i almindelighed meget trange og krogede. I de efter branden i 186O nyopførte strøg er bebyggelsen nogen- lunde reguleret, men selv her er gaden-ne, med undtagelse af Bred- gaden. som er 12,6 m., kun 9,4 m. brede. I den senest bebyggede bydel Bergeland. i S og Ø for Petri kirke, haves dog regelmæssige kva1–taler med gader paa 12,6 til 15,–Z m. bredde. Den fra andre vest- landske byer vel kjendte bygningsmaade med husenes gavlside ud mod gaden er ogsaa i Stavanger overmaade sedvanlig, selv i de nyere strøg. Det smukkeste parti inden stadens omraade er dom- kirkens og Bredevandets omgivelser. Her aabner sig nedimod Vaagen i nord byens gamle torv, der siden 1850 ved nedrivning af omliggende huse har erholdt en passende størrelse I modsat retning fører en alle af ærværdige bøgetræer hen til den ved Bredevandet liggende saakaldte Kongsgaard, medens der paa østsiden af domkirken og Kongsgaards have strækker sig et nylig an1agt, men smukt parkanlæg, hvis fortsættelse mod syd langs Bredevandet dannes af byens sed- van1ige promenade, Kongsgaden og Ladegaardsveien, der fører ud til kommunens smukke eiendom Hillevaag. Blandt andre punkter, der frembyder et smukt rundskue saavel over fjorden med dens mange øer som over de indenfor liggende fjeldpartier, kan nævnes Valberget med et som væg-terstation benyttet stentaarn, der i 185O opførtes stedetfor et ældre af bindingsverk og hræder. Endnu høiere, men
