Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/99

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Smaalenenes amt. 85 for nærværende maa antages at være tiltaget; da de imidlertid ere udførte efter ensartede principer for de forskjellige amter, have de en re1ativ betydning for sammenligningen mellem disse ind- byrdes, og da kvægavlens produkter i alle øvrige amter vise en større værdi end agerbrugets, synes man med tryghed at kunne drage den slutning, at jordbruget i Smaalenene mere end andetsteds i riget er rettet paa produktion af korn og poteter. Medens disse værdier i Smaalenene forho1dt sig til hinanden som 100: 93, var nemlig for- holdet i det hele rige som 100: 172, og i Smaalenenes naboamter som 100: 1 15 (—Jarlsberg og Larvik) og 118 (A.kershus). For de enkelte fogderier i amtet er agerbrugets og fædriftens brutto- udbytte beregnet til nedenstaaende beløb: a) Agerbrug. b) Fædrift. Forholdet a: b. Idde og Marker .... kr. 1 748000 kr. 1 626 000 100: 93 Moss og Tune ..... — 241000O — 2005000 100: 83 Rakkestad ...... — 2 496000 — — 2 662 000 100: 107 Det fremgaar heraf, at Rakkestad i 1875 var det eneste af amtets fog- derier, i hvilket fædriften spillede en større rolle end agerbruget, medens dette var mest overveiende i Moss og Tune fogderi. Ved denne beregning har man forudsat, at amtets fædriftsudbytte fordeler sig paa de tre fogderier i samme forhold —som værdien af deres kreaturbesætninger, hestenes værdi fradraget. Denne beregningsmaade kan ikke anvendes ved de enkelte h e r- re d e r, da prisansættelserne for kreatureme her ere usikre. Imidlertid kan det antages, at i de fleste herreder er fædrift og agerbrug nu for tiden omtrent af lige betydning. De væsentligste undtagelser herfra danne Rygge og Raade, hvor agerbruget i 1875 var af langt større betydning end fædriften. Fædri.ft. Kreaturhold ]835—]875. Af vin te rfø d te k re a — tu r e r havde Smaalenene ifølge de siden 183 5 afholdte tællinger: Samlet kreatur- I—Ieste. Stor-fæ. Faar. Gjeder. Svin. hold 0m. Satikjøl-1) 1835 8 094 27 354 26 597 2 5 202 50 6l2 l845 9 546 39 207 33 743 189 5 099 66 504 1855 II 530 43185 27 860 154 5 966 73 897 l865 l0 387 42 760 24 933 4 743 7O O71 l875 l0 819 45 672 18 336 3 589 72 169 Den samlede værdi af kreaturbesætningen i det hele amt er be- regnet til kr. 9 418 000 og i amtets 1anddistrikter til kr. O 037 000 eller 6,2 pct. af kreaturværdien i rigets landdistrikter. I forhold til folkemængden udgjør sammes værdi i amtets land- distrikt kr. 1 12 pr. indbygger, hvilket er høiere end det tilsvarende middelta1 for rigets landdistrikter overhovedet, nemlig kr. 99. Smaa- lenene staar dog i denne henseende tilbage for flere amter, nemlig Kristians (der har en kreatu1—værdi af kr. 129 pr. indb.), Akershus, Jarlsberg og Larvik og H edemarken. I forhold til det hele areal har Smaalenene paa grund af indmar- kens betydelige udstrækning et meget større kreaturhold, end alminde-

j

fl Efter forholdet 1 ko == Ve hest = 6 faar eller cieder = 2 svin.