84 Srnaalenenes amt. jordvidde, der bruges som indmark, er dyrket. Driftsordningen faar derfor naturlig karakteren af et skiftebrug. Et rent vekselbrug er dog intetsteds almindelig indført, men sædskiftet bestaar deri, at man, efterat jorden i en kortere eller længere aarrække har ligget til eng, dyrker andre kulturplanter. I regelen dyrkes da i de to første aar, efterat græsvolden er bleven ompløiet, Havre eller byg; dernæst har man i 3die aar poteter eller andre rodfrugter samt tildels brak; 4de aar dyrkes ofte byg eller hvede med isaaet græsfrø, eller ogsaa har man brak. Efter brak følger rug, derefter eng i 3 til 6 aar. I det hele taget følges dog sjelden noget bestemt sædskifte ufravigeligt, men der gjøres overalt forandringer i den vedtagne række af kulturplanter, eftersom konjunkturer, aargangen, tilgang paa arbeidskraft, gjødselforraadet o. s. v. synes at gjøre tilraadeligt. Navn- lig er der ingen fast regel for engens varighed, den bliver ofte liggende, saalænge den findes at give tilfredsstillende avlinger, og benyttes i de par sidste aar undertiden som havn. Jordbruget i Smaalenene drives i det hele ikke intensivt, idet afsætningsforholdene ikke indbyde dertil, maaske med undtagelse af den nærmeste Omegn af Fredrikstad. De i senere tid anlagte jern- banelinier ville imidlertid sandsynligvis virke noget i denne retning-, navnlig fordi de fleste bygder i Smaalenene derved have faaet adgang til Kristiania, hvorfra man tidligere ved afstanden var udelukket, ialfald for mange produkters vedkommende. 1 Hovedtrækket i det smaalenske vekselbrug er, som ovenfor vist, den f1eraarige eng, hvilket har sin grund i, at jordbrugets ud- vikling i den senere tid har gaaet stærkt i retning af at grundlægge landmandens økonomi paa et rationelt husdyrbrug. Det tidligere stærkt drevne kornbrug truede med at udarme jorden — hvilket kommer tilsyne i l1avreskifterne —— og der var store strækninger, som kun gav lidet løn- nende avlinger. Det gjaldt derfor at forme bruget saaledes, at der kunde tilveiebringes en salgsvare, for at vinde de nødvendige kontante penge, paa samme tid som jordens produktionsevne ikke maatte angribes for stærkt, og gjødselproduktionen maatte øges, forat den i høi grad ønskelige erstatning til jorden for bortført plantenæring i videst mulige udstrækning kunde ske. Til opnaaelse af disse øiemed var den eneste udvei at gribe til dyrkning af fodervækster, men paa det standpunkt, som det smaalenske jordbrug hidtil har indtaget, var engdyrkningen det, som laa nærmeste Dyrkning af andre fodervækster, som forskjellige slags rodfrugter, krævede større indsigter, en mere udviklet drift, større og lettere tilgang paa kraftfoder, end der ialfald lige til den seneste tid har været, kort sagt, andre saavel økonomiske som kommercielle drifts- betingelser, end der hidtil har fundet sted. Det var derfor det natur- lige, at man greb til en stærkt udvidet engdyrkning, og engen maa nu i Smaalenene betragtes som landbrugets økonomiske grund1ag. Forholdet mellem agerbrugets og .fædriftem bmttoudbytte. Det er ovenfor oplyst, at den aarlige værdi af korn— og potet- avlingen omkring 1875 er beregnet til kr. 6 801 000 og værdien af fædriftens produkter til kr. 6 293 000. Disse beregninger ere vistnok ikke ganske sikre, navnlig hvad fædriftsudbyttet angaar, der desuden
