.Smaalenenes amt. 4 7 § 9— FoIkemæng-dens beVæge1se. Ifølge de siden 1801 afholdte folketællinger samt efter beregning for 1880 udgjorde Sn1aalenenes folkemængde efter dei 1880 gjældende grænser mellem land og by: I landdistrikterne. I byeme. Tilsammen. 1801 . . . 4l l45 8 854 49 999 18l5 . . 38 867 8 322 47 189 18.25 . . 46 87] 10 65O 57 52l l835 . . 53 640 l1656 65 296 1845 . . 59 198 14 424 73 622 l855 . . 66 448 17 968 84 416 l865 . . 75 293 23 57O 98 863 1875 . . 79 57O 27 992 l07 562 1880 ........ 83 000 31 000 114 000 I 1769 havde amtet 43 117 indbyggere foruden de hvervede mili- tære eller ialt henved 44 0O0 eller lidt mere end Ve af den nuværende folkemængde. Indtil 1815 gik fo1kemængden overhovedet kun langsomt frem, idet den i aarene 1769—1801 vistnok forøgedes med 6 000 mennesker (0,4 procent aar1ig) men i de følgende 14 aar aftog — efter folketællingens udvisende — med 2 810 mennesker, men i virkeligheden — da folke- tæ1lingen i 1815 ikke var ganske fuldstændig — noget mindre. Dette forhold stillede sig ugunstigere for Smaalenene end for det øvrige land., saa at amtets andel ihele Norges folkemængde sank fra 6,o4 procent i 1769 til 5,66 pct. i 1801 og til 5,Bs pct. i 1815, Vistnok hovedsagelig fordi Smaalenene som et grænselandskab mere end det øvrige land led under krigens tryk. — Siden de i 1814 indtraadte fredelige tilstande har imidlertid Smaa- lenenes folkemængde gaaet stadigt og betydeligt frem, nemlig i gjennem- Snit med 1 000 mennesker eHer 1,ae procent aarlig. Procentvis bereg- net var tilvæksten størst i aarene 1815—25 (1,9 eller rettere 1,e pct.) og 1856—65 (1,e pct.), mindst i det derpaa følgende tiaar, da-Z folke- mængden kun øgedes med O,s pct. aarlig. I regelen har tilvæksten været større i Smaalenene end i Norge overhovedet, og amtets andel i det hele riges folketal har derfor efterhaanden hævet sig til ð,94 procent, altsaa omtrent til det samme standpunkt, som det indtog i 1769. I de sidste 30 aar har navnlig trælasthandelens og trælastindustriens opsving i og omkring Fredrikstad i betydelig grad bidraget til folkemængdens for- øgelse, og med de naturlige velstandskilder, som Smaalenene besidderi sit store areal af dyrkbar jord, i sine skove, i sine vasdrag, i sin hel- dige beliggenhed ved søen, i forbindelse med de gode kommunikationer, det har faaet i det indre ved jernbaner og vandveie, har amtet mange betingelser for en kraftig økonomisk udvikling i forskjellige retninger og dermed ogsaa for en fortsat betydelig forøgelse af folkemængden. Siden 1815 have byerne i Smaalenene — saavelsom overhovedet i Norge —— tiltaget meget stærkere end landdistrikterne, nemlig igjen- nemsnit med 2,o1 procent aar1ig, medens landbefolkningen har Vokset med Iɔ18 procent aarlig. I sidste halvdel af forrige aarhundrede havde
