46 Smaalenenes amt. saavel hovedsognet som annexet flere spredte bygdelag, grænder og gaarde paa forskjellige steder af det vidstrakte høideplateau. De til Smaalenene hørende øersi hav eller fjord havde i 1875 tilsammen 4 974 indb., regnet efter den tilstedeværende folkemængde, medens den sammesteds bosatte befolkning var noget over 5 O00. Da arealet udgjør 148 km2, bliver folkemængden 34 pr. km2, altsaa over den gjennemsnitlige i Smaalenene. Af denne folkemængde hørte 2 476 til Hvaløerne, 1 384 til Glemminge, 786 til Moss landdistrikt, ]27 til Id, 95 til Onsø og 91 til Skjeberg. De vigtigste øer ere: Kirkeøen, Hvaløerne, med 26,oo km2 og I 0O8 indbyggere, Vesterøen, do., — 15,19 — — 3 51 — Asmallandet, do., — 8,93 — — 3 16 — Spjerøen, do., 7,90 — 10 7 — Søndre Sandø, do., 4,ss — — 186 — . — Kragerøen, Glemminge, — 1 8,22 — — 1 299 — Jeløen, Moss landdistrikt — 19,2s — 774 — Sauøen Id — 0,26 — — 1 2 7 — Foruden kystøerne er der i Smaalenene endel ferskvandsøer, af hvilke de af Glommens arme omflydte, Rolsøen og Tunøen, ere de mærkeligste. Den første har et fladeindhold af 59 km2 og en folke- mængde af 6 594 foruden 7 001 indbyggere i den paa sammes grund liggende del af Fredr-ikstad. ’I’unøen er 82 km2 og har 3 589 indbyg- gere foruden 3272 i kjøbstaden Sarpsborg. Middel p unk tet for Smaalen enes b efolkning ligger ifølge bereg- ning i Tune, 5 km. i n. for Sarpsborg under 590 19‘ 8O n.“ b. og 460 27‘ 30“ ø. l. Det ligger 16 km. i s.v. for amtets geografiske midtp1mkt, hvilket har sin grund deri, at kyststrøget er meget tættere befolket end amtets indre, i ø. og n. beliggende de1e. Kystdistriktemes befolkningscentrum er mellem Fredrikstad og Greaker, de indre Glommebygders strax søndenfor Eids- berg kirke. I henseende til folkemængdens fordeling“ efter b ostedernes høide o v er h av e t kan mærkes, at amtets befolkning gjennemsnitlig taget bor i en høide af omtr. 62 m., medens, som før oplyst, dets geografiske middel- høide er 122 m. Landbefolkningen bor i gjennemsnit 79 m. o. h., i det fred- rikshaldske vasdrags distrikt 115 m., i G1ommens distrikt 78 m. (i de indre bygder 127 m.) og i Mossevasdragets distrikt 56 m. (oven- for VËnsjø 83 m.). Kystherredemes befolkning bor gjennemsnitlig 37 m. o. . De høiest liggende bygder i Smaalenene ere: Baastad, Hærland og Trøm- borg sogne, hvis beboede dele, gjennemsnitlig taget, ligge 180—160 m. o. h.; demæst Trøgstad, Hovin, Rømskogen og Enningdalen (16O—150 m.); end- videre Rødenes, Askim, Heli, Ødemark, Aremark, Id, Rokke, Spydeberg, SkiptVet og Tomter (14O—120 m.). Kun faa gaarde i Smaalenene ligge i en høide af over 2O0 m., og neppe noget beboet sted høiere end 250 m. Den høiest liggende gaard, hvis høide o. h. kjendes, er Ørnelund i Aremark (237 m.), mellem Asperen og Boksjøen; i nærheden af sidstnævnte indsø ligge endel andre gaarde i Id mellem 200 og 215 m. og i s.ø. for Ørsjøen ligger gaarden Kobbelund i en høide af 227 m. I Baastad, Trøgstad og Askim ligge flere gaarde i en høide af 20O m. eller deromkring. De lavest liggende bygder ere: Glemminge, Torsnes, Borge, Hvaløeme, 0nsø, Skjeberg og Ingedal, hvor bebyggelsen hovedsagelig findes mellem 15 og 3O m. o. h. Noget høiere, nemlig i almindelighed 3O—-40 m., ligge de beboede dele af Moss landdistrikt, Rygge, Raade, Bergs hovedsogn samt Ullerø.
