Smaalenenes amt 4 1 Plantevæksten maa i den sydlige og vestlige del betegnes som en kystflora; i det indre derimod svinde kystplanterne, og idet et mere udpræget fastlands— eller indlandsklima optræder, faar plantevæksten samme karakter som i de tilgrænsende landskaber søndenfor Mjøsen. Paa øerne udenfor kysten trives strandplanterne, og f. ex. kaprifolium forekommer paa enkelte steder i mængde. Her modnes ogsaa bjørne- bærene fu1dstændig, og selv ude paa de yderste havøer vokser jord- bæret rigeligt. Forresten findes de almindelige vildtvoksende bær her som andetsteds i de sydlige egne af landet. § 7— DyreIiV. Smaa1enenes dyreverden indbefatter i almindelighed de i det sønden- fjeldske Norge sædvanlige arter; men amtet er uden sammenligning den del af landet, hvor bidraget fra den almindelige mellemeuropæiske fauna optræder mest ublandet. Dette skylder amtet dels sin sydlige beliggenhed„ dels mangelen paa høie fjelde saavel i de indre dele som i grænsetrakterne mod Sverige. En naturlig følge af Smaalenenes mangel paa vilde fjeldegne er det, at distriktet mangler saagodtsom ganske alle de større rovdyr. Ulvene ere i SmaaIenene, som paa de fleste andre steder søndenfor Dovre, siden femtiaa1—ene sporløst forsvundne, og af bjørne har der siden begyndelsen af firtiaarene neppe været udbetalt præmie for mere end 8 stykker (sidst i 1859). J ervenä hvis rette hjem er paa fjeldene ovenfor træregionen, har aldrig forvildet sig indenfor amtets grænser, medens der af gaup er endnu fældes et og andet individ i de øvre distrikter, dog ikke aarlig. Derimod kan Smaalenene sandsynligvis opvise den største bestand af el geu, der er samlet paa et enkelt, indskrænket terræn i landet. I skovene søndenfor Holmegild ved Asperen, paa en strækning omfat- tende ca. 250 km2, er standen anslaaet til omkring 80 individer, skjønt den altid er nogen veksling underkastet, og den skade, som den i dette utvivlsomt overbesatte terræn har anrettet paa de unge furutræer, er ganske betydelig. Fra Sverige faar amtet undertiden besøg af omstreifende raadyr, der ellers ikke have hjemme i landet. Blandt de mindre pattedyr fortjener pindsYinet (erinaceus euro- paeus) at nævnes; det har lige til de seneste aar væsentlig været ind- skrænket til de østenfor Glommen liggende partier af Smaalenene, medens det oprindelig havde en betydeligt større udbredelse; som be- kjendt, findes det nu for tiden atter indført i adskillige af de sydlige landsdele. Muldvarpen (taØɔa europaea) findes derimod ikke inden- for amtets grænser, skjønt navnet ofte bliver her og andetsteds anvendt paa den store jor dr otte eller vond (arvieola amphibius). ’ I Smaalenenes udstrakte skovegne, især hvor disse afveksle med dyrkede marker, samt i kystdistrikterne, have forskjellige arter rov- fugle sit tilho1d. Havørnen (haliaétos albicilla) yngler endnu paa visse punkter af kysten; ligesaa vandrefalken (faleo eommunis), og begge gjøre stor skade paa søfugle og ænder; et ægte bidrag af den mellemeuropæiske fauna er glenten (milvus ietinus), der findes
