32 Smaa1enenes amt. hyppig finde en større udvidelse af vandløbene, saaledes i den vestligste revne Vansjø, Skinnerfloets vestre bugt og Glommens af øer opfyldte østre udløb; — i den derpaa følgende revne ligger paa samme maade den store udvidelse midt paa Visterfloet og Hunnebunden, den indre og bredere del af Torsneskilen. Ogsaa Skjebergkilens indre bund viser, hvorledes .krydsningen af to revner virker paa landskabets byg- ning. Fra Skinnerfloet strækker der sig et lavt dalstrøg med to smaa vande over til Kraakstadfjorden., hvor Glommen i fortiden har afsat noget af sit vand, hvad ogsaa navnet Onsø antyder (se s. 17). Gl0mmens tilløb i Smaalenene ere hverken meget talrige eller særdeles betyde1ige; navnlig modtager den her kun lidet vand fra vest, idet alle dens største tilløb komme fra øst. 1. Af de tilløb, som Glommen optager paa vestsiden, ere de fleste k1m smaa bække, der falde ud i større og mindre evjer. Det mest betydelige er det nordligste, Lyserenelven eller Haugenelven (8 km.), der er afløb for den 7 km’ store indsø, Lyseren (163 m.), paa grænsen mod Akers- hus amt, og danner flere fossefald, der tilgodegjøres i industriens tjeneste. Nedenfor denne er Præstegaardsbækken (2 km.), der fra Spydeberg kirke rinder ned til Glommen, og dannes af to arme, en, der kommer fra s., og en, der kommer fra n., paa henholdsvis 9 og 8 km. Denne bæk svu1mer under regnsky1 hurtig op og kan da gjøre megen skade, som f. ex. 1742 og 1773. I Skiptvet falder Haugsbækken (11 km.) og Vines— eller Haugselven (14 km.) ud i evjer af Glommen. 2. Af de tilløb, som Øieren paa sin østre bred faar fra Smaalenene, er intet af større betydning. Det største er en bæk, der gjennemstrømmer Trøgstad hovedsogn fra s. mod n. og falder ud i Øieren i dennes sydøstlige hjørne (Mønstret). Fra Askim falder der nogle mindre bækkeløb ud i Glommens evjer; men først nedenfor Vammafossen kommer der en vir- kelig elv. 3. Eidsbergelven har en længde af 40 km., udspringer af Stikl e- t j ern e t øverst i Baastad sogn og gjennemstrømmer under forskjellige navne (Kvernelven, Smalelven,W Homstvetelven, Rustadelven, Narvestadelven og Lekumelven) Baastad annexsogn, Trøgstad hoved- sogn (Østbygden), Hærland annexsogn og Eidsberg hovedsogn, indtil den nedenfor Lekum ved Salmonrud falder ud iGlommen. Dens nedslagsdistrikt (259 km2) omfatter mest dyrkede bygder, samt den nordlige del af skov- høiderne i v. for det fredrikshaldske vasdrag. I Østbygden gjennemløber den flere indsøer, Kallakvandet, Hærsætersjøen (2,s km., 1 km’) og Grefslivandet. Den har et meget bugtet løb og beskriver i sin helhed en stor bue. For det meste rinder den dyb og sti1le, uden synderlig strømj kun paa et par steder, saasom der, hvor den gjennemskjærer den skov- bevoksede høide mellem Østbygden og Hærlandsbygden, er der mærkbart fald og strøm, og ved Le k u m danner den et par sammenhængende fald (12,ä m.), som benyttes til at drive mø1le— og sagbrug. De tilløb, som denne elv optager, ere kun bække; de største ere Gre f sl i e l ven i Trøg- stads Østbygd (6 km.), Aamotelven (11 km.), der tildels danner grænse mellem Eidsberg og Trøgstad, Visterbækken (11 km.) og den fra Askim kommende Su1erudbæk (10 km.), der nedenfor fossen ved Lekum falder ud i den evje af Glommen, som optager Eidsbergelven, samt et par bække i Hærland annexsogn, hvoraf den længste er 10,a km. 4. “ Rakkestadelven falder ud iGlommen 9 km. nedenfor Eidsbergelven, efter et løb af 35 km. Dens nedslagsdistrikt (458 km’) omfatter den største del af plateauet mellem Glommen og det fredrikshaldske vasdrag, fornemJig skovhøideme samt de dyrkede bygder i Trømborg, Rakkestad, Degernes og 0s. Elven begynder langt inde paa skovhøideme, danner først, under navn af H elle saaen, grænse mod Aremark, løber derefter gjennem Kol- bj ørnsviksj øen og træder saa helt ind i Rakkestad, hvor den gjennem- løber Rørvand, Fuglenesvand (112 m.) og Sj ølj en, hvorhos den
