Smaalenenes amt. 3 l forener sig gjennem Rolsøsund. Visterfloet, der er 7,s km. langt, er forholdsvis bredt og mere ligt en indsø end en elv (6 km2). Den arm, som efter delingen gaar tilhøire. udvider sig efter et løb af 1 km. i Skinnerfloet, der er 3,s km. langt, men meget grundt, især mellem gaardene Tofteberg og Reklingsholm. Det er, og navnlig i sin vestlige del, temmelig bredt (indtil 700 m.) med lave bredder. Det fortsætter sig i den ganske smale mod s. gaaende Kjølbergelv (undertiden kaldet Høiem elv), der flyder rolig mellem lave bredder. Kjølbergelvens dybde nedenfor Kjølbergbro er kun 2 m. Den er for almindelige dæksfartøier seilbar til gaarden Ørbæk i Onsø og kan befares med baad helt op til Sollifossen. Ovenfor Ørbæk findes enkelte vadesteder. Indtil Græsvikfloet har denne elv en længde af 10 km. Græsvikfloet optager fra ø. fra Glommens hovedløb en arm, Vester- elven, der i en længde af 2 km. i nordlig retning løber mellem Vestre Fredr-ikstad og Kragerøen. Herfra bærer den samlede elv i en længde af 5 km. navn af Vesterelven, efter den arm, som fører den største vandmasse. Den hele længde af Glommens Vestre arm fra Furuho1men til udløbet i den mellem Torgautlandet og Kragerøen indgaaende bugt, Leret, er 35 km. Ved lav vandstand kan der i Glommens Vestre arm indtræffe det til- fælde, at den ligger næsten tør, idet der ved Trøs k e n, mellem Minge- vandet og Isnesfjorden, hvor løbet kun har en bredde af 3O m., og ved Grøt et, mellem det sidste vand og Aagaardselven, findes grunde, i hvilke bunden, navnlig ved Trøsken, ligger høiere, end den gjør ved Mingevandete begyndelse. Som en følge deraf opdæmmes vandet ovenfor, og elven bliver liggende næsten tør. ’l*ildels kan vandet endog rinde mod n.ø. Aagaards- elvens bredde er heller ikke mere end 30—50 m.; ved lavt vande kan den vades ved Grøtet og Isebro. LIellem Glommens to arme dannes der nedenfor Furuho1men et helt system af øer (tilsammen 144 km2). De to arme beskrive en noget skjæv, langagtig firkant, som igjen overskjæres ved Visterfloet. Denne tværarm skiller mellem Tunøen i n.ø. og Rolsøen i s.v., og længst nede skilles atter denne sidste ved Glommens nederste tværarm (Vester- elven) fra Kragerøen. Tunøen har igjen ved Isnesfjorden og Bjørns- stadvandet et dybt indsnit. Ved disse og ved Tunevandet deles den i -to hoveddele, af hvilke den nedre, som støder til Visterfloet, er en lang- strakt firkant, den øvre derimod, som begrænses af Mingevandet og Glommens hovedarm, danner en spids trekant. Rolsøen savner alle indsnit og er en kompakt, lidt uregelmæssig firkant. Glommens forskjellige arme og bugter frembyde i hele sin bygning en stor regelmæssighed Elven og dens udvidelser fylde de dybeste revner i landskabet. Af saadanne revner er der i egnen om Glommens udløb to sæt, det ene med en hovedretning fra n. til s. (n.v. til s.ø.), det andet med en hovedretning n.ø. til s.v. Hvor disse revner ere til- strækkelig dybe, der gaa de over i hinanden, helt fyldte med vand; men ofte afbrydes de og findes først igjen i nogen afstand, men da altid med den samme retning, Saaledes udstrækkes det regelmæssige revnesystem ved Glommens mundinger, langt udenfor vasdragets grænser, helt ned til Skjebergkilen og op til Vansjø, hvor man paa begge sider vil gjen- finde fortsættelsen af de paa tværs gaaende revner, i hvilke Glommens vand rinder ned til havet. Hvor to revner skjære hinanden, vil man
