26 Smaalenenes amt. høide af 2,196 m. til raadighed for brugene, og de kunne da ved hjælp af reguleringsdammene afgive det fornødne vand. Ved kanaliseringen er der valgt et generalplan, efter hvilket høideme beregnes. Dette ligger henimod 2 m. under Femsjøens normalvandstand. I Rødenessjøen er den laveste farbare eller regulerede vandstand 40,m m. over generalplanet og normalvandstanden 0,314 m. høiere; den absolut laveste kan gaa ned til ca. 39 m. Flomvandstanden kan stige 1,u m. over normalvandstanden. Af betydelige flomme i vasdraget kjendes bl. a. de i 1743, 1789., 1819 og 1860. Af disse var flommen i 1743 den største, dernæst den 1 1860 og den i 1819. Da vasdraget ikke faar tilløb fra høifZjeld, er det, efterat den egentlige vaarsmeltning er foregaaet, ikke udsat for nogen flom, der foranlediges ved den senere snesmeltning i større høider; de store flomme kjendes her hovedsagelig efter stærke og pludselige regnskyl, og de komme derfor, naar man mindst venter dem. I 1743 var Vandets stigning meget hurtig; fra de øvre bygder blev der da sendt ilbud til Fredrikshald for at adva.re sagbrugseieme i Tistedalen, saaledes at de kunde træffe foranstalt- ninger til at redde sine brug, inden flommen naaede derhen. Almuen skal have været i stor forskrække1se og have ventet en ny syndflod. Flommen i 1789 var ogsaa foranlediget ved stærke regnskyl, og ligesaa flommen i 1860, der i de øvre bygder naaede sin største høide den 22de august. Om vaaren 1861 var der ogsaa en flom, der gjorde megen skade paa kanal- an.lægget. 5, GIOmmen, af hvis hele løb kun omtrent Ve tilhører Smaa- lenene, er dette amts vigtigste vasdrag. Fra det punkt, hvor den træder ud af indsøen Øieren, og til sit udløb i havet — regnet efter det østre løb indtil sydspidsen af halvøen Øren —— hører den paa en strækning af 7 O km. til Smaalenenes amt. Faldhøiden er 102,s m. og er hovedsagelig fordelt paa to partier af elve1øbet, nemlig 1. fra Mørkfossen til Vammafossen (19 km.), hvor faldhøiden er omtrent 70 m., og 2. Sarpfossen, der har et fald af 22 m. Øieren hører for sin sydlige del (14,29 km2) til Smaalenene, hvor dens venstre (østre) bred dannes af Baastad Sogn (Trøgstad h.) og den høire (vestre) paa en kort strækning af Hovin Sogn (Spydeberg h.). For øvrigt omgives den af Akershus amt. Bredderne ere hoved- sagelig bratte lerbakker, ved hvis fod der kan skyde lange tanger ud i vandet. Af disse er Sandstangen, en lang sandrevle, den betydeligste. Længst i s. danner Øieren en bugt, Mønstret. Glommen rinder ud af Øieren paa dennes vestre bred, ved sydenden, og gaar først paa en kort strækning mod v., omtrent i en ret Vinkel med Øierens længde- retning, men bøier derefter i s.v. Efter sin udtræden af Øieren har Glommen paa 21 km. et trangt løb mellem bratte, skovbevoksede fjeldvægge, hvor den danner en lang række af fosse og stryk, som rigtignok for det meste kun ere af ube- tydelig høide, men dog gjøre elven ufarbar og kun paa faa steder tillade over-fart. Bredden veksler paa denne strækning mellem 20 og 40“ m. Mørkfossen, der før bestod af to fald, tilsammen paa 4 m., hvilke imidlertid ved Øierens regulering blev udplanerede til et skraa- plan, er den første fos i denne lange række. Elveleiet var her oprin- delig meget trangt og aldeles uti1strækkeligt til at skaffe afløb for’ de store vandmasser, som under flomtiderne kunde opsamles i Øieren. For
