Smaalenenes amt. 26 lav vandstand kan elven vades ovenfor Porsnes; mundingen omgives af store ører og opdæmmet land. Femsjøen og Asperen, tildels ogsaa Aremarksjøen, have enkelte øer, deriblandt Storøen i Femsjøen (0,2e km’), Løvø.en og en anden ø i Aspe- ren (tils. 0,sä km’), hvorimod saadanne saagodtsom ikke forekomme i de til vasdragets øvre del hørende indsøer. Paa sit løb gjennem Smaalenenes amt modtager vasdraget kun faa og lidet betydelige tilløb, hvorimod det har endel saadanne indenfor Akershus amts grænser, hvor vasdragets neds1agsdistrikt er adskilligt bredere end i Smaalenene. I Akershus amt optager hovede1ven fra v. den lille elv, der løber ud af den nordlige ende af Hemnessjøen (Ygderen), af hvis bred- der en mindre del tilhører Smaalenene. Rødenessjøen (eller Ørjesjøen) optager fra ø. i sin nordlige del Risenelven (13 km.), der gjennemstrømmer skovvandene Lille og Store Risen (4 km.), og i sin sydlige del Sukkenaaen (10 km.), der kommer fra dalene omkring Galtedalsrøsen samt fra v. Vikiebybækken (7 km.), Østenbyelven (9 km.) og Fossumelven (10 km.). Ødemarksjøen optager i sin nordlige del fra ø. Bøenselven, der har et kort løb fra Gj øl sj øen (114 m., 5 km., 1 km2), som den forlader i den nordre ende. Denne indsø ligger parallelt med hovedvasdraget, kun adskilt fra dette ved en lav, tildels skovbevokset ryg, og faar i n. igjen tilløb ved Gj ølsj ø bækken (Bragemeselven). Vasdragets hele længde er 9 km. Aremarksjøen optager i sin nedre del fra ø. Haugebyelven eller Fosbyelven (16 km.), der udspringer tæt ved grænserøs no. 13. Asperen optager isin østlige ende Holmegilselven samt i V afløbene fra Remnevandet og Troldnestjernet, alle fra s. Stenselven optager paa venstre side Fjeldbækken, der rinder paa grænsen mellem Aremark og Id, og Ganselven, der danner afløb for Store Ertevand (107 m., 4 km., 3 km9),— som ligger paa plateauet i den nordlige del af Id h.; gjennem H elle sa ae n modtager ogsaa Ganselven ti11øb fra et par mindre indsøer, deriblandt det høitliggende H o l vand (179 m.). Fe msj øen modtager fra n. nogle mindre tilløb, der gjennemstrømme de to dalfører, som kaldes Torpedalen; af disse til1øb er det, som rinder gjennem det østre dalføre og falder ud i søens nordøstre hjøme, det bety- e “gste. Af Smaalenenes amt omfatter vasdragets nedslagsdistrikt Rødenes hovedsogn med et lidet stykke af Rømskogens annexsogn, det meste af Aremark h., en del af Id h.,W Asak annexsogn af Berg l1. og Fredrikshald kjøbstad .“ Det fredriksha1dske vasdrag har megen betydning for de egne, som det gjennemstrømmer, dels ved den drivkraft-, som det afgiver til forskjellige industriel1e anlæg, dels som et vigtigt samfærdselsmiddel, dels ved den derigjennem foregaaende betydelige tømmerflødning. Medens den sidste har fundet sted i længere tid., er det først gjennem kana1i- seringen, at vasdraget er blevet brugbart ogsaa i den almindelige samfærdse1s tjeneste; denne kanalisering har ogsaa i meget høi grad bidraget til at lette tømmerflødningen. Nærmere oplysninger herom ville findes i de følgende afsnit om skovdriften og samfærdselsmidlerne. Ved vasdragets kanalisering bleve samtlige dets fem indsøer forsynede med reguleringsdamme, hvorved der i hver af dem kan holdes en va:ndsta.nd, der er .0,314 m. høiere end den for færdse1en nødvendige. I hver af disse søer opdæmmes vandet i regelen til nævnte høide, for, naar vand- føringen er liden, at forøge tilgangen af vand til de forskjell1ge brug .Om vinteren, naar færdselen er stanset, staa søernes samtlige beholdnmger 1 en
