Smaalenenes amt. 23 og kan alene efter meget stærk tørke vades paa enkelte steder. Dette vasdrag, hvis samlede længde er 71 km. (37 km. iNorge og 34 km. i Sverige), danner afløbet for de i den høiestliggende del af Id her-red værende myrer og indsøer. Hovedelven har selv sit tilløb fra p1ateauet med dets umiddelbare fortsættelse ind i Sverige., og det samme er tilfældet med de mindre elve, som den optager under sit løb paa norsk grund. Disse ere s Elgaaen (18 km.), der kommer fra Geddelundsmyren i ø. for Ørsjøen, gjen.nemstrømmer Elvand, Lysevand og Elgevande11e og gaar saa efter at have optaget den rigsgrænsen følgende Br and tjern s- b æ k (5 km.) selv ligeledes i rigsgrænselinien, indtil den falder ud i hoved- -elven; kort forinden danner den Elge f os s en. Denne elv, der kan vades i sin øvre del, har i det hele myrede bredden Ørelven eller Præstebakelven (14 km.) er Enningdalselvens betyde- ligste ti1løb iNorge. Den udspringer under Kulefjeld i n. for Ørsjøen og falder efter et løb af 2 km. ud i dette vand, af hvilket den derpaa igjen rinder ud ved Præstebakke. Ørsjøen (152 m., 8km., 5,a9 km’) er et stykke nedenfor midten sammenkneben til et ganske smalt sund, men udvider sig derpaa atter; i den søndre del veksler dybden meHem 17 og 29 m. Paa en stræk:ning af 4 km. har elven derpaa et betydeligt fald ned til Berby- elvenɔ straks ovenfor dennes udløb i Iddefjorden. Den faar her tilløb af Bøensbækken (4 km.), der kommer fra Endevandet. Foruden Enningdalselven falder der ogsaa en del mindre betydelige bække eller smaaelve ud i Iddefjorden. Blandt disse, af hvilke ingen er. be- tydeli nok til at kunne opstilles som selvstændigt vasdrag, kan nævnes g0lkeaaen eller Buerelven (10,s km.), der kommer fra de omkring Folk ev andet i v. for Ørsjøen liggende myrer, og Iddeelven (6,s km.), som kommer fra høiderne i s. for Femsjøen, gjen- nemstrø1nmer Idd e s lette n, hvor den optager forskjellige mindre tilløb, og ved “Furuvarp falder ud i Iddefjorden. 4. Det fredrik8haId8ke Va8d1’ag har en samlet længde af 128 km., hvoraf 75 km. falde indenfor Smaalenenes grænser. Det tager sin begyndelse lidt ovenfor indsøen Flolangen iNes i Akershus amt, gjennemstrømmer denne og et andet vand, Floen, træder saa ind i Ur-skogs hovedbygd, hvor den gjør en stor bøining i nærheden af hoved- kirken, og gjennemstrømmer senere Birkelangen i Høland; efter der- paa at have optaget aflebet fra Hemnessjøen (Ygderen), falder elven ud i Skulerudvandet (118 m.), ved hvis søndre os den naar grænsen af Smaalenenes amt og derpaa gjennem et løb, der kaldes Skirefos (1 km.), kommer til den lange række af indsøer, der strække sig fra n. mod s., og som den herfra skal gjennemstrømme. Disse indsøer ere i sine hovedtræk meget ensartede; de ere langstrakte og smale; bredden overstiger kun paa et enkelt sted 2 km. Det er ind- søerne, som optage den største del af vasdraget, medens elvene, paa hvilke faldet er fordelt, ere ganske korte. Paa 75 km. er der et fald af 117 m. og dette er igjen i virkeligheden kun fordelt paa 22 km. Søerne ligge trinvis over hinanden som store vandbeholdere, i vasdragets øvre del kun med ringe høideforskjel, i den nedre med større. Paa de to sidste elvestykker, 12 km. tilsammen, kommer det største fald, 104 m. Rødenessjøen (ogsaa kaldet Ørje— eller Aursjøen) er inden Smaalenenes amt den nordligste se i rækken, 117 m., 18 km. lang, 16 km’. Den omgives“ af lave, for det meste flade og dyrkede bredder, bag hvilke der hæver sig lave aaser. I s. for Rødenes hovedkirke, som ligger paa et nes, der stikker langt ud paa søens høire side, gaar
