Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/348

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

302 S. 16O,l. 2 f. o. » — — 16 — » 161 — l4 — S. 168, 1. is r. O. »—-— 6 —- »—-l6— »164—14f.11. »170— 7f.0. »—-19— »—-28— »—-35— »—nederst. » 171, l. 15 f. o. Smaalenenes amt. — Medens Nordre og Søndre l1’redrikshald, som her nævnt. of)rindelig var henlagt under hvert sit 1andkald, Berg og Id, b ev senere forholdet omvendt, idet S dsidens kirke under Kristian V og Nordsidens under IV blev gjort til hovedkirke, jfr. rescr. 13 Oktober 1769. Angaaende den i anledning af ildebranden i 1759 ansøgte, men afslaaede, understøtte1se samt moratorium se rescr. 3O novbr. s. a. Om den ianledning af ildebranden i 1826 tilstaaede skattenedsættelse se Storthingsefterretninger 1821—2v, s. voÖ. »pietatis« læs »liberalitatis«. § 3O. Fredrikstad. Foruden de her nævnte offentlige bygninger kan mærkes de gamle kaserner; om den store elendighed, som her fandt sted efter krigen i 1788, da de benyttedes som sygehusɔ se oberst Tidemands optegnelser, s. 38. »t1dligere borgerskole« udgaar. Retsl.okalet er ikke et stenhus, men en mindre træ- bygnmg. C . Den ene af de to her nævnte klubber, nemlig Østs1dens. ved navn »Vennehaabet«. er allerede stiftet i slutningen af forrige aarhundrede. Efter »fuldstændigt« bør tilføies et kommategn. Her kan mærkes anordning af 25 april 1682 om »Fredrik- stads bebyggelse og ydermere friheder«, hvilken er hjem- mel for flere af de her nævnte privilegier. Fredr-ikstad hjemsøgtes i ældre tid oftere af ildebrande, nemlig foruden de s. l69—70 nævnte i 1690, 1700 og 17 12. Ved ildebrandene i det 17. aarh. brændte kirken flere gange. Aarstallet l598, der er ti1sat af udgiveren, er feilagtigt skal være 1685, se s. 216, note. Angaaende skolevæsenet findes under 24 aug. 1597 følgende bemærket hos Jens Nilssøn ved hans visitats af Fredrikstad. »Siden der bispenn vaar kommen afl kircken gick hand henn vdj scholen oc fulde hannem proesten her J acobɔ her Hans Anderssøn her Find Siuerdsønn. 0ch der exami- nerit bisÆen børnene ther sammestedtZ baade vdj deres børnelær om och vdj der-is scholebøger. 0ch ere de tem- melige vell vnderuiste, vdj deres grammatica oc de andre smaa bøger.« Ved det udførlige reskript af 2l aug. 1801 om skole- væsenet i Fredrikstad blev en »Realskole« oprettet, og denne er for ca. 20 aar siden omdannet til en kommunal middelskole, hvortil der i de sidste aar er føiet et kom- munalt latingymnasium. jfr. s. 59. Som bevis paa, hvilke tanker man i sin tid gjorde sig om Fredrikstad som fæstning, kan anføres følgende ytring af magistratens indberetning 1744 »Byen er ellers een stærk og andseelig Hoved-Fæstningɔ der fremfor alle andre her i Riiget oprættede Fæstninger kan tilføre Riiget dend tilforladelige defension og forsvar-« Foran »Trosviks tomter« tilføies: »Nygaards og«. § 81. Sarpsborg. I S. l71,l. 5 f. n. staar: »St. Marie Gade eller Gamlebyen strækker sig øst- over«, skal være: »St. Marie gade strækker sig østover til Gamlebyen«.