Smaalenenes amt. 21 Glommen ....... . l 7l6 kmZ Det fredrikshaldske vasdrag ....... 720 — Mossevasdraget ........... 507 — Rømskogens, Stora Les og andre svenske vasdrag 319 — Enningdalselven ........... 255 — Ingedalselven ............ 45 — And1—B mindre vasdrag ved kysten med udløb i Kristianiafjorden m. m. ........ 581 — De smaalenske elve have i regelen paa lange strækninger et roligt, stille løb med næsten umærkelig strøm. Kun sjelden flyde de meHem klippebredder, hvor det nøgne, bratte fjeld paa begge sider træder helt ned til elveleiet. Som oftest omgives de af skovbevoksede aaser, eller, som al1erhyppigst er tilfældet, af græsbevoksede lerbakker eller fladere strøg. Disse elve skille sig derved ikke lidet fra de fleste andre af landets vasdrag; de have ogsaa paa flere steder et leret og grumset vand. Glommen, hvis vandføring overhovedet kun lidet paavirkes af forholdene i Smaalenene, staar saavel herved som ved sin betydelige vandmasse i en klasse for sig selv. Faldhøiden er i de smaalenske vasdrag, paa grund af amtets ringe høide over havet, ikke nogen særdeles betydelig. De tre store vasdrag have ved sin indtræden i amtet kun en høide af 100—120 m. over havet; faldet ned til deres udløb i søen er for det fredrikshald- ske vasdrag og for Glommen fordelt paa 70 km. eller lidt mere, for Messe- vasdraget paa omtrent 45 km. Men dette fald er ikke jævnt fordelt; det er samlet i enkelte større fosse, af —hvilke de betydeligste findes i den nedre del af elvenes løb i nærheden af kysten, hvor de forlade det indre plateau. Mellem fossene er der kun ringe fald. Dette bi- drager igjen til at give elvene deres eiendommelige karakter. Regnes de smaalenske elves faldhøide fra —de høiestliggende punk- ter, fra hvilke tværelvene faa tilløb, bliver resultatet selvfølgelig et andet. Tværelvenes kilder — tjern, smaasøer og myrer — kunne ligge op til en høide af 25O—300 m.; men i sine høiere dele ere de dog for det meste kun ubetyde1ige og lidet vandførende. De have da et mere eller mindre stærkt fald, indtil de træde ud paa sletten. Enkelte af de heromhandlede tværelve, f. ex. Ørelven i Id, kunne paa sit hele løb have stærkt fald og derved faa en fra den sædvanlige afvigende karakter; men de have da kun et kort løb. De større tværelve (Eids- bergelven, Rakkestadelven o. a.) have aldeles den samme karakter som hovedelvene. Af de tre mindre vasdrag, der kun for en kortere stræk- ning tilhøre Norge, er Rømskogens det mest høitliggende (omkring 150 m., med kilder opimod 250 m.). Stora Les norske ti11øb have sine kilder i en høide af omkring ]6O m., medens Enningdalselvens tildels ligge i en høide af 200 m. De større smaalenske vasdrag strømme i retning n.—s., men gjøre, naar de nærme sig mod sit udløb i havet, en mer eller mindre udpræget bøining mod v. eller s.v., og netop her er det, man finder de betydeligste fossefald. Tydeligst viser dette forhold sig ved det fred- rikshaldske vasdrag; iEnningdalselvens vasdrag er bøiningen saa stærk, at elven i den sidste del af sit løb paa det nærmeste rinder mod n.
